Billede beskrivelse

Fabrikschef havde 100 ansøgere til jobsamtale på én dag

29. april 2022 kl. 10.22

HJØRRING: Novo Nordisk i Hjørring ansætter 40 nye ufaglærte medarbejdere i produktionen pr. 1. maj - i en tidsbegrænset periode på knapt et år.

Ikke færre end 445 ansøgere var der til de nye jobs på medicinalvirksomheden, der beskæftiger cirka 400 medarbejdere.

- Vi havde opfordret vores ansatte til at brede budskabet om, at vi søgte medarbejdere - ved at dele et link til jobopslaget på de sociale medier. Det kom på den måde vidt omkring, siger fabrikschef i Novo Nordisk, Hjørring og corporate vice president, Morten Keller Caspersen.

Særligt én omstændighed har ganske givet været afgørende. Med diverse tillæg kommer en månedsløn nemlig op på cirka 44.500 kroner.

Billede beskrivelse

Men der er lige en ting, man skal huske, siger Morten Keller Caspersen.

- Der arbejdes på skiftehold i et rul, der kører dag, aften og nat. Hen over weekender og helligdage. Tre ud af fire weekender bliver det til på en måned, siger han.

De nye medarbejdere skal betjene semiautomatisk pakkeudstyr, pakke penkanyler manuelt, læse produktionsvejledninger og stå for kontrollen.

Æskerne med penkanyler pakkes med nogle af Novo Nordisk nyeste lægemidler i injektionspenne til folk med diabetes og svær overvægt i hele verden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste