Billede beskrivelse

Eventyrlig ekspedition i kajak

21. oktober 2017 kl. 17.34

Sidste sommer padlede Erik B. Jørgensen og hans kæreste, Tine Henriksen, 3.320 kilometer i kajak ad Yukon River - op gennem det nordlige Canada, på tværs af det mægtige Alaska og helt ud til Beringshavet.

I 78 dage levede de side om side i hinandens og naturens konstante nærvær. Nu kommer Erik B. Jørgensen på besøg på biblioteket i Hjørring torsdag 26. oktober klokken 19, og her vil han fortælle om hele pakken.

- Det bliver ganske sikkert en eventyrlig aften, hvor vi kommer vidt omkring i den fantastiske natur, følger i guldgravernes historiske fodspor, hører om op- og nedturene, samarbejdet, og - ikke mindst - får vi fortællingen om, hvordan et parforhold klarer de mange udfordringer undervejs, lyder opfordringen.

Erik B. Jørgensen er jægersoldat, eventyrer og forfatter. Han har blandt andet krydset indlandsisen fem gange og optrådt som medvært i TV2-programmet "Korpset". Foredraget finder sted i Salen på Hjørring Bibliotek torsdag 26. oktober kl. 19.

Billetter kan købes på www.billetten.dk (50 kr.) eller på dit bibliotek.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste