Aut. El-Installatør Michael Søborg Thomsen Hirtshals.
Livet her

Er gået solo: Michael har kunder i hele Nordjylland

07. september 2023 kl. 06:04

Michael Søborg Thomsen er blevet selvstændig. Det skete 1. maj i år, hvor han startede sit eget firma som aut. elinstallatør. 

Elinstallatøren har alt sit grej i sit mobile værksted og har hjemmeadresse på Toftagervej i Hirtshals.

Lysten til at tage det store skridt blev taget, efter han havde været ved Lytzen i 13 år og fik så lyst til at læse til aut. elinstallatør. 

Eksamen fik han for 3 år siden og er nu startet som selvstændig elektriker.

- Jeg arbejder både for industrien og for private og gør meget i dørautomatik til butikker og andet. Jeg har også fået forhandling af el-ladestandere og gør meget i Nico Home Control-systemer, fortæller Michael Søborg Thomsen.

- Alle kan ringe til mig. Jeg gør meget for, at kunderne bliver tilfredse med det, jeg laver. Og så skal prisen også være rimelig, for så kommer kunderne.

Det mobile værksted.

El-installatøren har kunder i hele Nordjylland. Og virksomheden markedsført efter mund-til-mund-metoden, lidt på de digitale medier og på sin hjemmeside, som er ved at blive fornyet lige nu.

Annonceret indhold

Nyeste