Eleverne spillede så sommerfugle vågnede af deres vintersøvn
Idrætshallen på Vittrup Fri Fagskoles idrætshal var fyldt med musik på en januardag. Så meget, at en forvirret sommerfugl vågnede af sin vintersøvn og flaksede rundt i hallen.
Skolen afholdt for tredje år i træk arrangementet ”Musik i Vittrup”, hvilket betyder en dag i musikkens tegn for elever fra en hel række skoler i Nordjylland.
De deltagende skoler er Ingstrup Efterskole, Halvorsminde Fri Fagskole og Efterskole, Try Efterskole, Tolne Efterskole, CKU Hjørring, FGU Aalborg samt Vittrup Fri Fagskole.
Det er Vittrup Fri Fagskole og dens elever der er vært på dagen som er blevet en tradition. Eleverne sørger for at lave kaffe og sandwich til alle og gøre scenen klar.
Dagens program startede kl. 10 hvor musiklinen fra Ingstrup Efterskole underholdt med en times musik. Herefter fortsatte dagen, hvor skolerne på skift spillede for alle de øvrige elever.
- De seneste to år har Vittrup Fri Fagskole været vært på samme arrangement, der har skabt stor glæde og rigtig godt samarbejde skolerne imellem, fortæller forstander Casper Nelleman.