Efter brand: Ny forretningsejendom med lejlighed skyder op i Løkken
Hen over efteråret har et nyt byggeri rejst sig på adressen Sdr. Strandvej 4 i Løkken.
Huset kommer til at rumme et eller to forretningslokaler i stueplan samt en beboelseslejlighed på 1. sal.
Bygherren er Jens Peter Balleby, Løkken. Han har haft erhvervsejendommen på adressen i mange år, men for få år siden brændte den gamle ejendom.
- Vi håber på, at det bliver klar til at tage i brug omkring maj, man alt er endnu usikkert. Både med coronasituationen ligesom det spille ind, at det er et vinterbyggeri, som let kan blive forsinket, siger Jens Peter Balleby.
- Derfor har jeg endnu ikke indgået nogen lejeaftaler, men flere har allerede vist interesse for det, siger han, og ser frem til, at den nye ejendom kan blive et aktiv i Løkkens forretningsliv.