Konsulent Lars Gaden Jensen er klar til at bistå iværksættere, selv om han som så mange andre må arbejde hjemmefra.
Livet her

Du behøves ikke at gå iværksætter-kold under corona-nedlukningen - her er der hjælp

Trods corona-restriktioner sidder Hjørring ErhvervsCenters konsulent klar med rådgivning

20. januar 2021 kl. 11:55

Trods corona-krise er der ingen restriktioner på iværksætteri. Og drømmen om at blive selvstændig har måske endda ekstra gode muligheder for at blive ført ud i livet i denne tid, hvor mange har fået et skub til at tænke deres arbejds- og jobsituation godt igennem.

Er du kommet til det resultat, at du ønsker at prøve dig af som selvstændig, skal du vide, at der er masser af støtte og information at hente hos Hjørring ErhvervsCenter.

Og det er vel at mærke gratis!

Lars Gaden Jensen er konsulent med iværksætteri som sit specielle område. Han arbejder som alle andre af erhvervscentret medarbejdere hjemmefra i denne tid. Men han er fortsat fuldt dedikeret til at hjælpe alle, der har startet egen virksomhed, eller som overvejer at gøre det.

Her er, hvad Lars kan bistå med:

- Sparring – det vil sige grundlæggende samtaler til at afklare din idé til virksomhed, helt grundlæggende og basal viden omkring virksomhedens drift og hjælp til at få struktur på dine aktiviteter.

- Information – oplysninger om erhvervsfremmestyrelsens tilbud til iværksættere og tilbud om deltagelse i forløbet Start-Up Hjørring.

- Netværk – du kan få kontakt til andre iværksættere og få gratis medlemskab af Erhverv Hjørring.

- Tilbuddet gælder ikke blot helt friske iværksættere, men også selvstændige, der har været etableret i længere tid.

Lige nu har du i øvrigt chancen for at vinde kontanter, specialiseret rådgivning og ophold i iværksættermiljøet GARAGEN ved at deltage i iværksætter-konkurrencen DYNAMIC Start-Up Challenge.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu