Billede beskrivelse

Den Skaldede Kok tryllede ved ilden

Mange kom forbi for at smage på bål-lækkerierne

03. august 2023 kl. 14.40
Opdateret kl. 15.46

HJØRRING: Duften af røg og grillet kød dansede hånd i hånd hen over Springvandspladsen, da Den Skaldede Kok torsdag ved middagstid gæstede Hjørring.

Den Skaldede Kok - også kendt som Carsten Olsen - havde nemlig fået til opgave at tilberede nogle små lækre smagsprøver over et lille bål. 

- Det her er jo et arrangement, som Hjørring Handel står for, forklarede Carsten Olsen.

Billede beskrivelse

- Egentlig skulle jeg jo have været her den dag, hvor sejlet over pladsen blæste i stykker. Men det kunne jo af gode grunde ikke lade sig gøre, og derfor måtte vi så prøve at finde en anden dag. Det er så blevet i dag her cirka en måned efter, sagde Carsten Olsen med et stort smil.

Se også
Se videoen: Sommer-satsning flænset af vildt søndagsvejr

Arrangementet startede klokken 12, og helt fra begyndelsen mødte folk op for at se nærmere på, hvad Carsten Olsen kunne kreere over ilden i det lille bålsted. Rent madmæssigt var temaet "vildt", og mens Nordjyske var på besøg, så var det blandt andet muligt at smage dådyr og elg. Senere blev de besøgende angiveligt også budt på både rådyr og vildsvin.

Billede beskrivelse

Carsten Olsen - som blandt andet er kendt fra sine mange år som tv-kok - er i dag forpagter af restauranten på Sæby Søbad. Og han bruger ofte selv både grill og bål i sin madlavning.

- Helt ærligt så er det jo meget nemmere at stå i et rigtigt køkken. Men det er til gengæld en rigtig hyggelig måde at lave mad på, når man bruger levende ild. Og samtidig så får man jo virkelig snakket med folk, når man står og laver mad henover et bål.

Billede beskrivelse

Og netop snakke var der masser af på Springvandspladsen denne torsdag. Rigtigt mange havde lyst til både at spørge ind til tilberedningen - og til at smage på lækkerierne.

Arrangementet med Den Skaldede Kok var en del af den lokale handelsstandsforenings arrangementsrække, "Sommerby Hjørring".

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste