Chilensk kunstner på Galleri Tornby

Soledad Eliana Saenz Perez fortæller ved ferniseringen om sin baggrund og opvækst i Chile

17. juli 2020 kl. 13.02

TVERSTED: Søndag 19. juli er der fernisering med Soledad Eliana Saenz Perez på Galleri Tornby ved Tversted.

- Vi åbner dørene allerede klokken 11, og klokken 13 er der fernisering med billedkunst af den spændende billedkunstner Soledad Eliana Saenz Perez, oplyser Kim Bernhard Tornby fra Galleri Tornby.

Klokken 13 fortæller Soledad om sin baggrund og opvækst i Chile… og hvorfor hun elsker pelikanen. Soledad Eliana Saenz Perez flyttede til Danmark i 2004

- Desuden deltager vores billedkunstner Marie Louise Eriksen. Fra klokken 13 til 15 vil Marie Louise udøve sin billedkunst, og kommer gerne med gode råd til interesserede.

Udover at være fuldtidskunstner underviser Marie Louise også i billedkunst på aftenskole.

- Udover flot og spændende billedkunst fra de to kunstnere, er der masser af ny kunst fra såvel gamle kendinge af galleriet som nye tilkomne. Med andre ord; der er noget for enhver smag og noget at køre efter, frister galleriet.

Der er åben for alle interesserede.

Udstillingen kan ses på alle søndage mellem klokken 11 og 16 til og med den 16. august.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste