Seneste nyt
Billede beskrivelse

Bygningshistorie via arkivalieronline

27. januar 2018 kl. 14.21

På torsdag 1. februar fra klokken 14.30 til 16.30 er der februar-møde i Slægtsforskningscaféen.

Cafeén holdes som sædvanlig i den tidligere byrådssal på det Gamle Rådhus i Hjørring, der jo i dag ejes af Vendsyssel Historiske Museum.

Der er denne gang besøg af fhv. direktør Hans Fink fra Løkken.

Han vil fortælle om benyttede datakilder i forbindelse med oprettelsen af Løkken Lokalhistoriske Arkivs hjemmeside loekkenhistorie.dk. Hjemmesidens centrale del, er nemlig et historisk ejendomsregister der giver data for alle huse i den gamle del af Løkken, f.eks. husenes alder, hvem der har ejet og beboet husene gennem tiderne, anvendte materialer og indretning af husene og meget mere.

I foredraget vil blive fortalt om de vigtigste kilder, og hvordan man finder dem. Næsten alle data er fundet på Arkivalieronline, og der er udbygningen af denne med nye områder, der overhovedet har gjort det muligt, at etablere ejendomsregistret.

Den metode Hans Fink har anvendt med Arkivalieronline gør det muligt også at anvende metoden på bygningshistorie i forbindelse med slægtsforskning.

Alle kan gratis deltage i arrangementet, og der ikke krav om medlemskab af Slægtshistorisk Forening.

Under mødet bydes der som sædvanligt på kaffe/the med småkager og en god snak, samt dialog med instruktøren.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste