Borer 30 meter dybde huller i havet ud for Hirtshals
Boreriggen Jack 6 kom til Hirtshals onsdag den 5. januar og skal i den næste måneds tid lave boreprøver af havbunden. Årsagen er, at der skal prøvebores, hvor molen mod nord i Hirtshals havn kommer til at være, når havneindsejlingen skal udvides. Boreriggen er fra Aarslef.
Hugo Nilsen, som er boremester ombord på riggen, fortæller, at der skal bores op til 10 steder, for at man kan se, hvor meget molen vil sætte sig på havbunden.
- Vi borer cirka 30 meter ned i havbunden, og herfra udtager vi prøverne af bunden under havet.
Til arbejde bruger man 6 tommer bor til at lave en geoteknisk undersøgelse.
- Vi er fire mand om bord på riggen, og vi bor på Tornby Campings hytter, og det er jo dejlig tæt på vores arbejdsplads den næste måned, fortæller Hugo Nilsen.