Billede beskrivelse

Børglum Forsamlingshus klar til at modtage endnu flere gæster

07. maj 2022 kl. 15.30

Første fase af renoveringen af Børglum Forsamlingshus er færdig til brug. Der er så småt taget fat på næste fase, som består i tilbygning af et foreningslokale, et skur samt en stor legeplads.

- Og resultatet af første fase er helt fantastisk. Vi har fået et stort, nyt køkken, som er en drøm både at lave mad i og til at klare opvasken i bagefter, fortæller bestyrelsesmedlem i Foreningen for Børglum og Omegn, Hanne Ankersen.

Derudover har man udvidet og renoveret den lille sal, så den nu kan rumme flere mennesker.

- Der kan holdes mange gode fester, lyder det forventningsfuldt.

Billede beskrivelse

- Vi er nu klar til at gå i gang med næste fase af vores projekt, som består af tilbygning af et foreningslokale.

Lokalet kommer til at stå til rådighed for alle foreninger og mødeaktiviteter i Børglum. Det bliver på 72 kvadratmeter. Desuden et skur samt en stor legeplads.

Det vil selvfølgelig kunne ses, at der er gang i nybyggeriet, men der er intet at dette, der får indflydelse på forsamlingshusdriften.

- Udlejningsdelen af forsamlingshuset fungerer på helt normal vis under byggeriet, forklarer Hanne Ankersen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste