HJØRRING: AVVs tema til Naturmødet 2018 bliver Affaldssortering ved husstanden.
- Sammen med Hjørring Kommune har vi booket en stand, hvor vi fortæller om den nye affaldssortering, der starter til oktober. Der vil være kreative workshops med affald, smagsprøver på restemad, debat om plastik versus naturmaterialer samt DM i affaldsstafet, oplyser Lene Høg fra AVV.
Den rullende informationstjeneste, Sorteringsbillen, er også at finde på standen, hvor gæsterne kan se, hvordan man kan indrette køkkenet derhjemme, så der er plads til den kommende sortering.
I workshoppen vil kunsthåndværker Sanne Falk vise, hvordan affald kan forvandles til smarte accessories og fantasifulde figurer. Fredag formiddag vil der blive holdt DM i affaldsstafet, hvor de deltagende 3. klasser dyster om den yderst attraktive Gyldne Skraldespand.
Sidst men ikke mindst kan gæsterne smage på de små gastronomiske hapsere af restemad lavet af Mads Søndergaard fra det danske kokkelandshold.
På Roots-scenen debatterer AVV debatterer bæredygtighed med folk fra plasticbranchen og producenter af nedbrydelige produkter.
Ud over en stand, står AVV traditionen tro også for indretningen af Naturmødets LIFE-scene. Denne gang er det reparationsværkstedet Godt gjort, der viser hvordan affald kan forvandles til smarte vægge, sjove lamper og hyggelige sofa-grupper.

AVV til Naturmødet

AVV vil stå klar med bud på affaldssortering og kreativ brug af affald

23. maj 2018 kl. 17.04
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste