Seneste nyt

Arbejdsgrupper etableret på Løkken.dks netværksmøde

20. januar 2020 kl. 14.57

Løkken Skoles lærerværelse dannede rammer om Løkken.dks seneste netværksmøde og firmaet Pandrup Grafisk Produktion gav morgenbrød.

- På trods af mange afbud på grund af ferie - så var vi 42 fra Løkken, Hjørring, Hirtshals og Pandrup der deltog i mødet, meddeler mødeleder Helle Glyø efterfølgende.

Direktør Brian Møller fra Pandrup Grafisk lagde ud med at fortæller om sin og hustruens virksomhed.

Betina og Brian Møller overtog tilbage i 1998 Jetsmark Bogtrykkeri, der året efter fussionerede med Pandrup Bogtrykkeri. Den nye virksomhed kom til at hedde Pandrup Grafisk Produktion. Virksomheden beskæftiger i dag grafikere, sælgere og journalister.

Firmaet laver alle slags tryksager og blandt andet magasiner for Ældre Sagen. De står også for det lokale Jammerbugt Magazinet, som bliver gratis omdelt i et stort område langs vestkysten.

På netværksmødet blev der nedsat to grupper.

En gruppe vil arbejde med få skabt flere leje- og ældre boliger i Løkken.

Tovholder er Tom Skjoldborg, og desuden består gruppen af Børge Bech, Palle Andersen, Birthe Dam, Niels Anthon Rasmussen, Thomas Hermann. Efterfølgende er Nora Træholt også med i gruppen. Hvis der er flere der har lyst til at deltage i det arbejde - så tag kontakt til Tom Skjoldborg.

En anden gruppe vil have fokus på Moleprojekt, Strandvejen: Tovholder på første møde Helle Glyø. Yderligere medlemmer er fotograf Ole Kjær, havedesigner Ole Kjær, Arne Dørup, Martin Svendsen, Kasper Brix, Børge Bech og Sanne Nygaard. Hvis der er flere der ønsker at deltage i denne gruppe - så tag kontakt til Helle Glyø.

Ole Kjær, Havedesign arbejder for at få etableret en hundeskov tæt ved Løkken. Han har haft kontakt til Naturstyrelsen, og de har oplyst, at der arbejdes på en Hundeskov ved arealet omkring Vandværket i Åsendrup. Det er ca 2 km fra byen - så der var stemning på mødet for at se på muligheder tættere på byen.

Hvis der er nogen, der har lyst til at hjælpe med at finde mulige løsningsforslag - så tag kontakt til Ole Kjær, Havedesign.

Borgmesterbesøg - forberedelse

Løkken.dk Netværks næste møde bliver med borgmester Arne Boelt som gæstetaler. Mødet foregår i Løkken Idrætscenter onsdag den 12. februar kl. 8-9.30 hvor alle er velkomne. Der blev lavet input til et forberedende katalog over emner, det kunne være interessant, at Arne Boelt tager op på mødet.

På mødet, der er kort før vinterferien, vil der også blive fremlagt en status på belægning af sommerhus mm. ved Amalie Andersen fra turistkontoret.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste