Foto: Privatfoto
Livet her

Alba har styr på anbefalingerne: Hvalpe spiser sammen - hver for sig ...

22. januar 2021 kl. 10:38

HJØRRING: Vi skal godt nok tilbage til sidste år, men Lene Rønne, Hjørring, vil alligevel gerne dele et billede fra privaten med læserne.

I foråret var der ligesom nu corona-nedlukning, så der skal stadig holdes afstand - og Alba ser på billedet unægtelig ud til at overvåge de seks hvalpe, der er ved at få stillet deres sult

- Har man styr på anbefalingerne - eller hvad? Her spiser vi sammen hver for sig ..., synes hun nærmest at tænke.

Lene Rønne fortæller i øvrigt, at den nu tre-årige cockerspaniel fødte hvalpene i april 2020, men de er nu spredt for alle vinde.

- Vi satte dem til salg i Gul & Gratis, og de var væk efter to timer, fortæller hun.

To røg til København, en til Sønderborg, en til Stevns, en til Aalborg og en til Hjallerup.

Og med den gode opdragelse, de fik i Hjørring, så er de sikkert stadig dygtige til at holde corona-afstand ...

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu