Billede beskrivelse

Aktiv boldferie i Hjørring

20. august 2020 kl. 12.00

KOMMUNEN: Så skal fodboldglade drenge og piger spidse ører .

Nordjyske ”Gold Age Fodbold” holder nemlig fodboldskole i Hjørring i efterårsferien.

Børn født fra årgang 2008 – 2014, som er vilde med fodbold, har mulighed for en aktiv efterårsferie, med tre dages intensiv fodboldtræning, med dygtige børnetrænere, der sætter fodbolden, glæden og trygheden i højsædet.

Gold Age har i de seneste to år afviklet fodboldskole i Bagterp IF.

Derudover afholdes der også målmandsskole.

Deltagerne kan se frem til 15 timers koncentreret teknisk fodboldtræning, heriblandt blive dygtigere til driblinger, finter, vendinger og meget mere.

- Årets højdepunkt er som altid vores fodboldskoler i efterårsferien, for vi får lov til at træne en masse udviklingsparate drenge og piger, og samtidigt får masser af nye venner. Vi plejer at have udsolgt, så det er bestemt noget der er rift om, siger Christian Winther Borup, der er chef for Gold Age Fodbold-akademiet-

Fodboldskolen foregår torsdag, fredag og lørdag fra 9-15.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste