Stafet For Livet giver plads til både håb, minder og fællesskab

HJØRRING: Når Stafet For Livet vender tilbage til Dyrskuepladsen i Hjørring 29. og 30. august, bliver det igen med stærke historier, store følelser og et fællesskab, der samler mennesker på tværs af livets sværeste oplevelser.

For Team Naja og Team Sara handler deltagelsen om meget mere end at gå runder gennem et døgn. Det handler om at mindes, støtte og finde håb sammen med andre, der ved, hvordan kræft kan vende op og ned på livet.

Et fællesskab med plads til både sorg og håb

For Louise og resten af Team Naja bliver årets stafet den tredje i rækken.

Holdet blev oprindeligt oprettet i deres datter Najas ånd, mens hun var alvorligt syg med kræft.

- Første år var Naja indlagt med alvorlig sygdom. Holdet sendte billeder og videoer til os fra Stafet For Livet i Hjørring. Hun kæmpede en hård kamp mod kræft, og gennem Stafet For Livet har vi fået et sted, hvor der er plads til både minderne, sorgen og håbet, beskriver Louise.

Familien oplever, at stafetten har hjulpet dem med at bearbejde de svære oplevelser og den magtesløshed, de følte, mens deres datter kæmpede mod sygdommen.

- Samtidig har det givet os et stærkt fællesskab og følelsen af, at vi ikke står alene.

Derfor vender de tilbage år efter år.

- Vi ønsker at støtte alle dem, der står i samme situation, som vi selv har stået i. Vi er med, fordi kræft stadig rammer alt for mange familier, og fordi stafetten giver os håb, styrke og mod til at tale om det, der er svært.

For Team Naja er der især ét tidspunkt under stafetten, som betyder noget helt særligt.

- De tidlige morgentimer lige inden solen står op. Mørket ligger stadig over pladsen, lysposerne lyser op, og vi fortsætter med at gå. Når solen bryder frem, bliver vi mindet om, at lyset altid finder vej gennem mørket.

For familien er solopgangen blevet et stærkt symbol på Najas vej gennem sygdommen og håbet om, at hun fortsat er kræftfri, når næste stafet afholdes.

Sara er med i hjertet

For Iben og Michael fra Team Sara bliver årets stafet den anden.

Holdet blev oprettet af deres datter Sara, som selv var med til at vælge både farver og billeder til holdtrøjerne.

Men kort før den første stafet blev familien ramt af en ubeskrivelig sorg.

- Desværre døde Sara en måned før stafetten, men for os var der ingen tvivl. Selvfølgelig skulle holdet stadig være med, fortæller de.

Sara havde selv deltaget i Stafet For Livet flere gange og elskede arrangementet. Som blot niårig gennemførte hun 47 runder i regn og mudder til ære for sin morfar.

Sidste år blev derfor en følelsesladet oplevelse for familien.

- Vi forstod ikke så meget. Det hele gik så stærkt. Men vi blev overvældet over den opbakning, vi fik.

- Vi vil tænke på dem, vi har mistet, gå for dem, der kæmper lige nu, og glæde os over, at indsamlingen går til Kræftens Bekæmpelse.

Familien ser frem til at bruge døgnet på at dele minder og historier om Sara.

- Savnet af Sara og sorgen er ubeskrivelig hård hver eneste dag. Stafetten giver os følelsen af, at vi ikke står alene med sorgen.

De håber igen at se mange af de blå Sara-trøjer på Dyrskuepladsen.