Billede beskrivelse

Slåbrock Band er klar til den sidste koncert

29. januar 2025 kl. 17.02

HJØRRING: Fredag aften i Det Musiske Hus i Frederikshavn og lørdag på spillestedet Stalden ved Herning markerede to magiske aftener i Slåbrock Bands farvelturné. 

Fredagens koncert bød på en unik stemning med en fyldt sal på 400 mennesker. 

Efter weekendens succes venter nu den endegyldige afsked. Lørdag den 15. februar går Slåbrock Band på scenen for sidste gang på Vendelbohus i Hjørring. 

- Vi giver den alt, hvad vi har, så det bliver en værdig afslutning, fortæller Kjeld Torbjørn. 

Koncerten blev først annonceret for nylig, men med over halvdelen af billetterne allerede solgt, ser det ud til at blive en aften, der matcher de foregående.

Bandet får endnu en gang selskab af den tidligere guitarist og mandolinspiller Knud Møller, som også var med i weekendens koncerter. 

Slåbrock Band siger farvel til musikken med medlemmerne Torkild Mørch Albrechtsen, Ole Albrechtsen, Michael Andersen og Mads Dybdal Andersen ved Torbjørns side.

Sidste koncert finder sted lørdag den 15. februar kl. 20 på Vendelbohus i Hjørring – en aften, der uden tvivl vil gå over i historien.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste