Billede beskrivelse

Kirsten blev hyldet, da kunstmuseum holdt nytårskur for første gang

27. januar 2025 kl. 19.03

HJØRRING: Vendsyssel Kunstmuseum har holdt fredag nytårskur for første gang. 

Med meget stor succes.

- Vores nytårskur og fernisering med fotograf Kirsten Kleins udstilling ”Mytesteder” var en helt overvældende succes med over 300 gæster fra nær og fjern. Det var en dejlig og virkelig positiv oplevelse, at så mange deltog og var med til at ønske godt nytår til hinanden og give Vendsyssel Kunstmuseum en forrygende start på 2025. En stor tak til alle, der var med i fredags, og en stor tak til alle dem, der har støttet og bakket op om Vendsyssel Kunstmuseum i det år, der er gået, siger museumsdirektør, Sine Kildeberg.

Billede beskrivelse

Bolette Falbe-Hansen, der er museumsinspektør og kommunikationsansvarlig fortæller, at personalet på museet havde talt om at holde nytårskur et stykke tid.

- Det er jo efterhånden ret almindeligt at holde nytårskur, men vi skulle lige finde formen, og så fandt vi på, at slå Kirsten Kleins fernisering sammen med en nytårskur. Det skulle vise sig at være det helt rigtige, siger hun og fortsætter:

- Det tør jeg godt love, at vi gør igen, for det gør også, at vi ser nye ansigter her.

Billede beskrivelse

Kirsten Klein, der også fejrede sin 80-års fødselsdag, var også et stort trækplaster.

- Folk havde bøger med, som de ønskede, at hun skulle signere. Der er ingen tvivl om, at mange også kom på grund af Kirsten Klein, fortæller Bolette Falbe-Hansen.

Det var forperson Mikkel Buchwald Møller, der bød velkommen, museumsdirektør Sine Kildeberg holdt nytårstale, mens forfatteren Charlotte Rørth holdt åbningstalen. Hjørring Kammerkor og Rose & Andrea stod for underholdningen. 

Billede beskrivelse

Dagen bød også på en samtale mellem Kirsten Klein og museumsinspektør Kirsten Tange Maagaard om Kirsten Kleins udstilling.

Billede beskrivelse

Programmet for 2025 blev naturligvis også præsenteret, og Bolette Falbe-Hansen opfordrer alle interesserede til at følge med på både Vendsyssel Kunstmuseums hjemmeside og via sociale medier.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste