Billede beskrivelse

Interessen er allerede stor for Stafet for Livet

28. januar 2025 kl. 06.02

HJØRRING: Der er et stykke tid til 30. august, men måske er det ikke et sekund for tidligt at få startet løbetræningen.

Syv hold er i hvert fald i gang med at træne til Stafet For Livet, der som sædvanlig løber af stablen på Dyrskuepladsen.

Det sker 30. august med opstart klokken 10.00.

Forude venter 24 timers hygge, sammenhold, fællesskab, motion, oplysning, nærvær, gensyn, kærlighed, indsamling og underholdning for de mange deltagere, lyder det i en meddelelse fra Stafet for Livet.

Arrangementet strækker sig fra lørdag klokken 10.00 til søndag klokken 10.00 Man må som deltager komme og være med en runde eller flere, en time eller mere.

Billede beskrivelse

Mette Brath fortæller på vegne af Stafet For Livet, at der allerede nu er syv tilmeldte hold.

- Der er allerede her i januar rekordmange tilmeldte hold. Det er ”Team Naja,” ”Team Lulu,” ”Team de røde trøjer,” ”Team GrodsFit,” ”Team Happy Feet,” ”Team Grønkjær” og holdet ”Vi kæmper for og med Nicoline,” fortæller Mette Brath.

At der allerede er så mange tilmeldte hold, fylder ildsjælene bag Stafet For Livet med optimisme.

Sidste år blev der slået indsamlingsrekord, og håber er, at det samme kan ske i år.

- Det kan vi takke den store deltagelse og ikke mindst den store støtte fra både foreningslivet og erhvervslivet for. Vi glæder os meget til at se, hvor mange hold vi bliver, når der allerede er så stor tilslutning nu, slutter Mette Brath.

De penge, der bliver samlet ind til Stafet For Livet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning i blandt andet nye behandlingsmetoder, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste