Art of Dance dystede året i gang: Se hvem der dansede sig til sejr her

10. januar 2025 kl. 19.00

HJØRRING: Året er ikke helt i gang, før det årlige ”institutmesterskab” er løbet af stablen hos Arte of Dance fra Hjørring.

I år var det 4. januar, det gik løs, og elever i alderen 4-25 år dystede om at blive institutmester på deres hold i forskellige former for dans.

Som altid var det danseskolens leder og ejer, Majken Anker Krabenhøft, der holdt styr på alle danserne, og med mikrofonen i hånden ledede hun sikkert institutmesterskabet i mål.

– Det var en dag fyldt med godt humør, flotte placeringer, dans fællesskab og god stemning, siger hun.

Hun er klar med resultaterne, og kan fortælle, at det blev 4-årige Ella Anker Krabenhøft fra holdet MGP/Ramasjang, der vandt guld ved at danse til sangen ”Tænker på et kram.”

Carla Munk Simonsen på 6 år vandt guld i Turbofluen.

På MGP/Street gik guldet til Dicte Braun og Karen Christensen i hver deres aldersgruppe i dansen ”Ramt af MGP.” På samme hold blev der dystet i disciplinen ”Micro Disco” og ”Micro Hiphop.” I disco gik vandt Merle Bach Sort og Karen Christesensen, mens Dicte Braun, Karla Nørgaard og Karen Christensen vandt i Hiphop.

På det lille disco og Showdance-hold var der både begyndere og øvede med. I Micro Disco gik guldet til Dicte Braun og i Mini Disco til Karla Nørgaard.

Hos Art of Dance er det helt almindeligt, at danserne deltager i forskellige stævner rundt om i Danmark. Det gælder også holdet ”Disco 6-10 år,” hvor pigerne dystede i 3 forskellige danse.

Guldet gik til Johanna Skovbo både i Mini Disco og Disco 1. Mini Disco Duo blev vundet af Nanna Hold, som dansede med Laura Hjem som hjælper.

– De store disco piger, som er gode veninder uden for dansegulvet og konkurrenter på dansegulvet, dystede i også i tre danse om at blive dette års institut mester.

Guldet gik til Laura Hjelm i Disco 1 og Disco 2. Lea Jensen blev vandt guld i sin aldersgruppe i Disco 1. Disco Duo blev vundet af Sophie Lyngsie og Victoria Sølvmose, fortæller Majken Anker Krabenhøft.

Hun fortæller videre, at i disciplinen ”Latino Hiphop” dansede øvede og begyndere mod hinanden. I Latino 1 fik Kine Asbæk guld, i Latino 2 fik Matilde Stephansen guld, mens Ibi Lundtoft vandt både Latino 1 og 2 i sin aldersgruppe.

Hiphop blev også danset i forskellige niveauer.

I begynder-niveauet gik guldet i Mini Hiphop gik til Smilla Pedersen. Nellie Dalsgaard-Brink vandt i Hiphop 1. og fik også en 1. plads i Mini Hiphop duo med sin makker Mille Vestergaard.

Hos de øvede gik guldet i Hiphop 1til Sophia Rokkjær samt Anna Sybrandt, der også vandt i Hiphop 2. Ibi Lundtoft fik også guld i Hiphop 2 i hendes alder. Ibi og Anna tog også titlen i Hiphop duo.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste