Nu er kirkestien ved Tornby klar til brug -lørdag indvies stien med snorklip og gåtur. Arkivfoto: Bente Poder
Det sker

På med vandreskoene: Festlig indvielse af ny sti i Tornby

Borgmesteren vil klippe snoren til den første sti i et helt nyt stisystem ved Tornby

16. januar 2022 kl. 16:30

Der er lagt op til fest i Tornby søndag den 23. januar klokken 13.30, når borgmester Søren Smalbro vil klippe snoren til den første sti i et helt nyt spændende stisystem i Tornby; Kirkestien.

Stisystemet, der er et element i Tornbys potentialeplan, kommer til at bestå af fire stier, udover Kirkestien, så kommer der en Dyssesti, en Bjergsti og en skudehandlersti.

Stierne etableres som såkaldte ”trampestier”, hvilket vil sige, at stierne går over marker, langs markskel, ad private veje og eksisterende skovveje m.m.. Etableringen af stierne planlægges af en ”stigruppe” under Tornby Beboerforening, og støttes økonomisk af organisationen Spor i Landskabet, Hjørring Kommune m.fl.. Det store, og tunge, arbejde med blandt andet at lave låger, spang og opsætte pæle er udført af Twonby Arbejdslaug.

Helt afgørende for etableringen er lodsejernes accept og velvilje. Derfor er det også vigtigt, at stierne anvendes med respekt, hvilket vil sige, at hunde skal føres i snor, affald skal medtages, og stierne må ikke anvendes af mountainbikes.

Tæt på og bag ved

Stiernes forløb er planlagt så man dels kommer rundt i områdets skønne natur, også steder hvor der hidtil ikke har været adgang, men på en måde, så man undervejs præsenteres for områdets og landskabets kulturminder.

- Informationstavler vil undervejs fortælle spændende historier, og vi tør godt love, at der er nye og spændende oplysninger undervejs, både for lokale og for områdets gæster, lyder det fra de lokale ildsjæle bag projektet.

Information og historier på tavlerne er skrevet af Ejnar Vestergaard, der om nogen kender områdets historie.

Åbningen 23. januar foregår ved Daglí Brugsen i Tornby, hvor stierne har deres startpunkt.

Borgmester Søren Smalbro klipper snoren, og Beboerforeningen er vært ved en lille ”hjertestyrkning”.

- Efter taler og snoreklip opfordres de, der har lyst, til at tage stien i anvendelse, en både sund og coronavenlig oplevelse, tilføjer arrangørerne.

Kirkestien er godt seks kilometer lang.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu