Her er det Elo Petersen med geden og bygherre/nedrivningsherre Jan Knudsen, der stod for arbejdet med nedrivningen. Foto: Jens Brændgaard
Nye planer i Nørregade: Nedrivningen er i gang
Maskinerne er i gang midt i Hirtshals.
Her bliver der gjort klar til den nye plads midt i Nørregade. Og der er gang i flere planer med pladsen.
Indehaver af pladsen, Jan Knudsen, som tidligere har haft planer om at lave Knud Størups Plads, siger, at der er nogen, der har forespurgt om mulighederne for at bygge et mindre højhus på stedet.
Nedrivningen foregik med største forsigtighed, og Nørregade var spærret af for gennemkørsel, mens arbejdet stod på. Foto: Jens Brændgaard
Mursten bliver genbrugt
Det var Hirtshals Mini Entreprenør, som drives af Elo Petersen, der søndag 19. februar var ved at rive den tidligere bygning ned på stedet.
Og det blev gjort med største forsigtighed og med respekt for de materialer, der var i huset, som skulle sorteres i forskellige containere.
- De gamle mursten skal genbruges et sted i Brønderslev, forklarer Jan Knudsen.