Billede beskrivelse

Koncert på gymnasiet støtter Ukraine

21. marts 2022 kl. 07.00
Opdateret 22. marts 2022 kl. 08.21

Torsdag 7. april er der lagt op til et musikalsk festfyrværkeri i festsalen på Hjørring Gymnasium.

Her optræder McGuinness fra Hjørring, Slåbrok Trio samt en duo fra Frederikshavn med Amalie Thørholm i forgrunden.

- Vi kalder det Musik For Ukraine, og det kører som sådan i Rotary-regi, men selve idéen kommer fra McGuinness, som gerne ville gøre noget i forbindelse med krigen i Ukraine, fortæller Per Boe Larsen.

Dørene åbner klokken 19, og borgmester Søren Smalbro (V) kommer og åbner ballet, mens selve koncerten begynder 19.30 og ventes at slutte omkring 22.30. Der er plads til 450 i salen, og det koster 200 kroner at deltage.

- Al entré går ubeskåret til Ukraine. Det samme gør alt overskud fra barsalget, som elevforeningen Thule forestår. Og alle arbejder gratis den aften, oplyser Per Boe Larsen.

Pengene bliver sendt via Rotarys internationale netværk, så de skulle nå til Ukraine uden nogen form for omkostninger.

- Pengene bliver øremærket til hospitalsudstyr. Primært bandage og den slags, eller andre fornødenheder de har brug for. Det er efter min mening et hammergodt formål, og vi håber meget at folk i Hjørring og omegn har lyst til at bakke op, runder Per Boe Larsen af.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste