Byrådsmedlem og formand for Integrationsrådet Mehrsad Sadjadi (S) deltager i ceremonien som repræsentant for kommunalbestyrelsen. Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Det sker

Inviteres til grundlovsceremoni i Hjørring - uden håndtryk

18. januar 2021 kl. 06:00

HJØRRING: Hjørring Kommune byder snart nye ansøgere om statsborgerskab velkommen.

For at få dansk statsborgerskab, skal ansøgere om statsborgerskab deltage i en grundlovsceremoni i deres bopælskommune efter at have bestået indfødsretsprøven.

Formålet med ceremonien er at højtideligholde og markere det nye statsborgerskab. Ved ceremonien skal ansøgerne skrive under på, at de vil overholde Danmarks Riges Grundlov og respektere de grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

Byrådsmedlem og formand for Integrationsrådet Mehrsad Sadjadi (S) deltager i ceremonien som repræsentant for kommunalbestyrelsen.

Grundlovsceremonien afvikles torsdag den 25. marts kl. 14.00 på Hjørring Rådhus. Indgang via borgerservice. Grundet COVID-19 situationen, vil nærmere oplysninger om procedure tilkomme de tilmeldte og der er ikke krav om håndtryk.

Det er en forudsætning for at deltage i ceremonien, at man er optaget på relevant lov om indfødsret, Lovforslag L 73 som trådte i kraft tirsdag den 5. januar 2020, samt har tilmeldt sig ceremonien senest den 1. marts 2020. Læs mere om ceremonien og dokumentationskrav på kommunens hjemmeside. Ansøgere skal tilmelde sig via hjemmesiden.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu