Har du prøvet en anderledes julefrokost?
Løkken-baserede VestEvent har efterhånden opnået 15 års erfaring i kvalitetsoplevelser, friluftsaktiviteter og spændende events, hvor naturen i Nordjylland benyttes som lokation.
Samtidig er man ikke bleg for at tænke nyt i forsøget på at ryste alle fra erhverv, institutioner og grupper sammen til teambuilding - og det er der kommet et nyt koncept ud af.
Rustik julefrokost
I stedet for at julefrokosten primært skal handle om mad, og måske en anelse mere drikkelse end normalt, så har VestEvent nu skabt en ny idé - som et interessant alternativ.
Den Rustikke Julefrokost, der kan bookes fra november til slutningen af februar, dækker således over et mix af aktiviteter, hvor der er fin variation i, hvad deltagerne kan opleve.
Udover hygge med varm gløgg og spisning i kæmpetipi, så kan man tage med på UTV-tur, prøve øksekast og bueskydning, og tage del i outdoor dancing og behagelig wellness.
Nyt og anderledes
Med idéen signalerer man, at der udover en lækker 2-retters julemenu, så skal der være plads til mange sjove udfordringer, hvorfor man starter julefrokosten om eftermiddagen.