- Spider-Man viser vi seks gange på søndag i forskellige sale - det er den film, der især er bud efter, fortæller direktør Benny Bruun.
Det sker

Benny og Spider-Man er klar til take off: Søndag åbner biffen igen

Når biografgæsterne tager plads i de bløde sæder, kan de tage mundbindet af og nyde de lune popcorn

14. januar 2022 kl. 12:23

Benny Bruun er en glad mand. Søndag kan han og hans team nemlig igen åbne dørene til MovieHouse Hjørring, og allerede torsdag begyndte de første bookinger at tikke ind.

- Den store film er Spider-Man. Den trækker publikum til. Vi nåede jo kun ganske få forevisninger af Spider-Man-filmen, inden vi måtte lukke biografen ned i december, siger Benny Bruun, der arrangerede ekstraforestillinger med fyldte sale op til midnat, inden nedlukningen i december.

- Spider-Man viser vi seks gange på søndag i forskellige sale - det er den film, der især er bud efter.

Foruden Spider-Man viser biffen to nye film - nemlig The Kings Man og The Matrix Resurrections. Hertil kommer House of Gucci, Ghostbuster - afterlife, Clifford - den store røde hund, Jorden rundt på 80 dage samt Skyggen i mit øje. Syng 2 vises fra 22. januar, og Den magiske månerejse får premiere 20. januar.

- Og der er flere nye film på vej 27. februar, tilføjer Benny Bruun.

- Vi glæder os - vi er klar med både lune popcorn og kolde sodavand og øl. Og vi vil aldrig lukke ned igen, smiler Benny Bruun.

Klar med lune popcorn

- Det er dejligt, at vi kan få lov at åbne på søndag. Gæsterne skal fortsat vise coronapas, og gæster og personale skal have mundbind på, når de går og står. Men så snart de sætter sig, må de tage mundbindet af.

- Vi glæder os - vi er klar med både lune popcorn og kolde sodavand og øl. Og vi vil aldrig lukke ned igen, smiler Benny Bruun.

Lørdag står den på opfyldning og klargøring, så huset står knivskarpt til de første gæster træder inden for.

Benny Bruun har tilrettelagt programmet, så der kun vises én film ad gangen for at sikre flowet i foyeren.

- Vi får en stille og rolig start, men vinterferien i uge 7 og uge 8 bliver rigtig god for os, forudser direktøren.

Og så venter han også stor tilstrømning i både påske- og sommerferien.

Et knaldgodt år

Benny Bruun og hans kollegaer i branchen kan se tilbage på 2021 med nedlukning frem til 6. maj den første del af året - og en ny runde med nedlukning fra 16. december. Og han konstaterer, at netop julemåneden er højsæson for biograferne.

- Vi så ind i en helt vanvittig god jul med en masse gode film i 2021, så det var selvfølgelig ærgerligt, at vi afsluttede året med nedlukning fra 16. december.

- Men 2022 bliver et knaldgodt år, hvis vi får lov at holde åbent. Der kommer masser af gode film. Blandt andet Top Gun, Alle for 4 og Mission Impossible er bare nogle af dem, der er på vej.

- Hvidstensgruppen, der skulle have premiere første juledag, er skubbet til slutningen af marts, mens Krummerne er flyttet til begyndelsen af marts.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu