Cykelfeberen er brudt ud - kom og meld dig ind i klubben
HJØRRING: Denne sommer blev Danmark igen ramt af cykelfeber, og de fleste ved, at landet har nogle fantastiske cykelatleter.
Hvis du er én af dem, som har fået interesse for sporten, så byder Cykle Clubben Hjørring dig og alle interesserede med i fællesskabet til CCH træning. Om det gælder Gravel, MTB eller landevejscykling, er alle - uanset kondition og niveau - velkomne.
Træning er delt ind i landevej eller mountainbike hvor der er i hver kategori opdeles i grupper efter fysisk form og ambitionsniveau.
CCH ungdomstræning
Træning for børn og unge er primært henvendt til unge med MTB cykler.
Mange børn har netop sådan en cykel, som bare venter på at komme ud og blive brugt noget mere.
MTB ungdom henvender sig til en bred aldersgruppe fra 6-15 år, som deles op i flere grupper, så alle niveauer kan være med.
Træning vil have fokus på leg og sjov på cyklen, mens man opbygger kondition og teknik. Forældre er velkomne til at deltage. Træningen er hver torsdag med start kl 17.00 i Bagterp Plantage.
Videre information findes på cch-hj.dk