Vendsyssel får sin første hundesvømmehal
HIRTSHALS: Der er gode nyheder til hundeejere i Nordjylland! Lørdag den 25. januar åbner Center For Dyreterapi i Hirtshals dørene til Vendsyssels første hundesvømmehal. Alle interesserede inviteres til åbent hus på adressen Kringelhøjvej 11A, hvor der vil være rundvisninger og spændende demonstrationer i det nye bassin.
Det fortæller arrangørerne.
Siden planerne om hundesvømmehallen blev offentliggjort i august 2024, har interessen været overvældende.
Mange hundeejere ser frem til at kunne give deres firbenede venner adgang til sjov og sund motion. Svømning er ikke blot en fornøjelse for de fleste hunde, men også et værdifuldt redskab i rehabilitering og fysioterapi.
Den nye svømmehal vil blandt andet tilbyde træning og genoptræning til hunde efter operationer eller skader, ligesom det er en skånsom form for konditionstræning.
Der er åbent hus på åbningsdagen fra kl. 10.00 til 12.00.
Læs mere om hundesvømmehallen på Center For Dyreterapis hjemmeside.