Seneste nyt
Billede beskrivelse

Store filmoptagelser i gang i Hirtshals

Stort projekt med stærkt cast og lokal opbakning

06. maj 2026 kl. 11.00

HIRTSHALS: Hirtshals danner i disse uger rammen om en ny dansk spillefilm fra Nordisk Film og instruktør Niels Arden Oplev. 

Optagelserne er i gang flere steder i byen og fortsætter både før, under og efter Naturmødet – dog uden nogen forbindelse til selve arrangementet.

Ifølge kulturkonsulent Dorte Reinholdt fra Hjørring Kommune har projektet været undervejs i omkring et år.

- Nordisk Film kontaktede os for omkring et år siden, fordi de gerne ville optage her. Det er selvfølgelig rigtig positivt for området, siger hun.

Billede beskrivelse

Filmen har modtaget økonomisk støtte fra både Den Vestdanske Filmpulje og Hjørring Kommune, som har bidraget med 300.000 kroner. Støtten gives blandt andet med henblik på at styrke profileringen af kommunen som optagelokation.

Kendte navne på rollelisten

På rollelisten finder man flere markante danske skuespillere.

Esben Smed, Marie Bach Hansen, Anders W. Berthelsen, Anne Louise Hassing, Morten Kirkeskov, Lone Rødbroe og Jakob Oftebro.

Billede beskrivelse

Filmen – med titlen Skygge & Lys – kredser om tunge temaer som sorg, relationer og PTSD, fortalt med en blanding af realisme og sort humor.

Optagelser flere steder i byen

Optagelserne foregår blandt andet på sygehuset, i privat bolig og i Hirtshals Kirke.

Derudover er der aktivitet ved havnen og langs Kystvejen, hvor der i perioder er opsat afspærringer.

Billede beskrivelse

Filmproduktionen har dog skullet tilpasse sig lokale forhold undervejs. Filmholdet havde nemlig ikke i første omgang taget højde for, at Naturmødet fylder stort set hele havneområdet og store dele af byen.

– Der har vi lige skullet finde en fælles plan, så tingene ikke clasher. Naturmødet fylder jo det hele, så man kan ikke bare lukke ned de samme steder samtidig, forklarer Dorte Reinholdt.

Billede beskrivelse

Lokale statister er med

Produktionen har desuden mange statister i alderen 14 til 80 år med på optagelserne.

Filmen foregår i 2012 og har fokus på fællesskab, hemmeligheder og menneskelige relationer.

Billede beskrivelse

Optagelserne forventes at fortsætte frem til midten af juni, og interessen for projektet er allerede stor – både lokalt og blandt filmfolk.

Med produktionen får Hirtshals endnu en gang mulighed for at vise sig frem som en god film lokation

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste