Seneste nyt
Billede beskrivelse

Ekstremt sjældent: Sildekongen gjorde sit indtog på stranden

05. maj 2026 kl. 11.50
Opdateret kl. 12.34

LØKKEN: En hollandsk familie fik sig en stor overraskelse, da de onsdag i sidste uge gik en tur på stranden i Løkken.

De fandt nemlig en to meter lang, meget tynd fisk. De valgte at kontakte Nordsøen Oceanarium, der hurtigt rykkede ud. Der var nemlig tale om et meget sjældent fund. Fisken var nemlig en sildekonge, der er kun fundet tre eksemplarer af i Danmark.

- Det er meget vigtigt fund, for det er ikke så tit, det sker. Vi har indsamlet den. Den skal over til forskerne på Zoologisk Museum på Statens Naturhistoriske Museum i København. Den kommer til at indgå i samlingen der, siger Kristina Ydesen, der er chefbiolog hos Nordsøen Oceanarium.

Billede beskrivelse

Hun fortæller, at man ikke ved ret meget om fisken, men at den sandsynligvis lever i Atlanterhavet. Hun går ud fra, at den er strejfet ind i Nordsøen.

- De er mere til åbent hav, og Nordsøen er jo lidt en vandpyt i sammenligning, siger hun.

Fisken var lidt over to meter. Sildekongen kan blive helt op til otte. Det eksemplar, de fandt på stranden, manglede hovedet, og det er uvist, hvad der er sket med det.

- Det er omvendt også begrænset, hvad man kan lære af et dødt dyr, men det er jo noget, man gør stykke for stykke, siger Kristina Ydesen.

Alle kendte eksemplarer i Danmark er fundet i Nordjylland. 23. maj 2009 skyllede en sildekonge i land i Hirtshals. I april 2024 fandt man en mellem Hanstholm og Viksø. 23. marts 1990 fandt man en på Læsø.

Sildekongen har angiveligt fået sit navn, fordi man i gamle dage troede, at det var den, der anførte sildene, når de svømmede ind mod fisken.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste