Seneste nyt
Billede beskrivelse

Det burde være umuligt - men nu er der en sælunge på vej i Oceanariet

25. juni 2026 kl. 11.44

HIRTSHALS: Det er en glædens dag på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals.

Den spættede sæl Lina er nemlig drægtig. Det skriver Oceanariet i en pressemeddelelse.

- Vi havde slet ikke regnet med, at Lina skulle have en unge i år, så det er en stor overraskelse. Vi troede ikke, det kunne lade sig gøre. Men der er ingen tvivl om, at hun er drægtig, og vi glæder os rigtig meget til at byde den lille sælunge velkommen senere på sommeren, siger chefbiolog Kristina Ydesen.

Overraskelsen består i, at den eneste voksne spættede hansæl, Thor, blev aflivet sidste år. Han var ovenikøbet medicinsk kastreret, så det burde ikke være muligt for ham at gøre Lina drægtig. Men det er alligevel lykkedes.

Lina har tidligere født to unger i Nordsøen Oceanarium. For to år siden fødte hun Saga, mens ungen Frey kom til verden sidste år. Frey er for nyligt blevet flyttet til en zoo i Belgien.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste