Et nyt stærkt makkerskab – og en butik, hvor man føler sig hjemme
Når store beslutninger skal træffes, betyder det mere, end man tror, hvem man har ved sin side. Hos Nybolig Hjørring er det netop dén tanke, der ligger bag et nyt kapitel i forretningen: Fra 1. januar 2026 står Morten, som har været indehaver siden 1997, ikke længere alene – nu har han fået Mads med ombord.
Et makkerskab, der bestemt ikke er opstået på tilfældigheder, men derimod er vokset frem i hverdagen, hvor Mads gennem de seneste to år har været en fast del af butikkens kultur og arbejdsgange – og derfor allerede føles som en naturlig del af det, kunderne møder, når de træder ind ad døren.
Mads Hofmeister kommer oprindeligt uden for mæglerbranchen, men med mange års erfaring indenfor salg og ledelse. Og netop det er en del af pointen for Morten: at gå efter personlighed, menneskelige kvaliteter og evnen til at skabe tryghed – ikke kun en specifik uddannelse.
Resultatet er et samarbejde, der både giver et bredere blik på branchen og en mere alsidig forretning, hvor kunderne kan mærke, at der bliver gjort en ekstra indsats for at være nærværende og tydelige i en proces, der ofte kan føles både stor og sårbar – og hvor det betyder noget at blive mødt i øjenhøjde. Allerede inden partnerskabet trådte i kraft, har man set effekten af den retning. Sammen med resten af teamet i Brinck Seidelins Gade har Nybolig Hjørring i 2025 løftet salget fra 111 boliger i 2024 til hele 162 i 2025. En fremgang der er til at forstå.
Når en hushandel handler om mere end mursten
For Morten og Mads handler næste skridt ikke kun om vækst, men også om at gøre sig endnu mere umage med det, der betyder mest for kunderne. For som Morten siger, rummer en hushandel ofte både følelser, historie og økonomi – og for mange er det en af livets tungeste beslutninger. Derfor skal man føle sig hjulpet hele vejen: lige fra første møde til nøglerne overdrages til nye ejere, og alt det derimellem. Mads stemmer i og siger: Tryghed og tillid er ikke noget, vi lover – det er noget, vi leverer, skridt for skridt, med ophøjet ro og overblik – og med plads til de spørgsmål, som ofte følger med.
En samlet enhed, der leverer
En vigtig del af kundeoplevelsen er også, at Nybolig Hjørring har samlet alle centrale kompetencer i huset. Den faglige mæglerdel, juraen og en inhouse marketing-indsats, der er hands-on, når boligerne skal ud til køberne. Særligt Facebook, fortæller Morten, er en vigtig kanal, hvor synlighed og nærvær går hånd i hånd – og hvor kunderne tydeligt kan mærke, at deres bolig bliver taget alvorligt og formidlet ordentligt, med både omtanke og god energi.
Vinder af Nybolig League 2025
Og året, man lige har sagt farvel til, bød da også på tydelige skulderklap. 2025 blev et år, hvor Nybolig Hjørring for alvor sluttede med manér: Butikken vandt nemlig 1. pladsen i sin gruppe i Nybolig League 2025 – og tog samtidig en 3. plads på landsplan ud af 230 Nybolig-forretninger. Det stærke år kan også aflæses i de konkrete resultater: 162 solgte boliger i 2025 og en unik salgsprocent, hvor Nybolig sælger 75% boliger, de har til salg. Samtidig viser tallene også hvordan forretningen arbejder tæt med kunderne: løbende dialog, statusmøder og en gennemsnitlig kundetilfredshed på 9,5 ud af 10. Det er tal, der vidner om både tillid og relationer – og med mere end 10 mio. visninger på Facebook i 2025 er boligannonceringen ligeledes noget, der bliver lagt mærke til. (jf. Boligiden.dk 09.02.2026 og Meta 31.12.2025)
Derudover bød året også på titlen som Nybolig Eliteforretning 2025. Det understreger, at der i Hjørring ikke bare bliver arbejdet hårdt, men arbejdet klogt og helhedsorienteret – med både holdånd og høje ambitioner, men også med fødderne solidt plantet i den lokale virkelighed.
Tro med det lokale miljø
Og ambitionen for mæglerforretningen rækker længere end til salgsopstillinger og resultater. Nybolig Hjørring ser også sig selv som en del af byens puls – og føler et ansvar for at være med til at holde liv i bymidten. Morten slår fast, at de ikke har planer om at flytte: Tværtimod er de i gang med at omforme butikken til en mere moderne mæglerforretning. Et uformelt sted, hvor man oprigtigt føler sig hjemme. For både deres medarbejdere – og for især kunderne. Omgivelserne betyder noget, når man skal tage store beslutninger, og for Nybolig Hjørring er det netop en del af broen mellem det professionelle og det menneskelige: at det gerne må føles rart at gå ind ad døren – og rart at blive, mens man sammen finder den rigtige vej videre.
Det er, i korte træk, fortællingen om et nyt partnerskab mellem Morten og Mads – men også om en mæglerbutik, der vil være mere end bare en adresse. Et sted, hvor man bliver mødt med både faglighed og varme. Og hvor næste kapitel begynder med noget så enkelt som en fælles ambition: at gøre alting med omhu og flid – hver dag, hver gang.
Læs mere om Nybolig Hjørring og se hvad de har til salg
Mød dem på Facebook lige her