Billede beskrivelse

Nu er det pigernes tur

03. marts 2026 kl. 06.01

LØGSTØR: Sådan sagde Jørgen Højslet på spørgsmålet, om hvad der sker i dameafdelingen i Buksesmeden i Østerbrogade i Løgstør i denne tid.

- Sidste år lavede vi en masse om i herreafdelingen, så nu er det pigeafdelingen, som vi giver en opgradering.

Jørgen Højslet, der er indehaver af Buksesmeden og de mange grene, der er i butikken, har i over 25 år drevet butik i Østerbrogade, og han søger til stadighed udvikling ved at ombygge butikken med nye vægge til udstillinger af de mange varegrupper i butikken.

- Vi vil gerne skabe dynamik i vores butikker, som har varer til hele familien. Vi søger hele tiden at forny os og dermed skabe oplevelser for vores kunder. Vi tror nemlig på, at vores kunder søger oplevelser, nærvær og service, når de vælger at handle hos os i stedet for på internettet, fortsætter Jørgen Højslet.

Billede beskrivelse

I den forbindelse indretter Buksesmeden et nyt loungeområde midt i stueetagen med lækre møbler, kaffe og til tider smagsprøver på varer fra Den Svenske Skattekiste, som er en butik i butikken med lækre delikatesser.

- Vi udvider desuden fra to til tre prøverum i pige- og dameafdelingen, da vi oplever, at behovet for at kunne prøve tøj stiger, særligt når vi afholder kundeaftner med op til 65 damer i afdelingen, fortæller Mathias Højslet, der er søn af Jørgen Højslet, og han arbejder til dagligt i Buksesmeden.

- Disse kundeaftner, som personalet i vores pige- og dameafdeling arrangerer for blandt andet firmaer, pigeklubber og andre interesserede, oplever vi stor efterspørgsel på. Vi kan tilbyde modeshow med blandt andet tapas, lækre drikkevarer og kundeklubsfordele. Derfor er vi nødt til at have opgraderet og tidssvarende faciliteter til vores kunder, fortæller Mathias Højslet.

Buskesmeden indeholder udover en pige- og dameafdeling og en herretøjsafdeling, desuden en sportsafdeling på 1. sal. Dette brede udbud af varer til hele familien giver nogle klare fordele, som Buksesmeden ønsker at dele med deres kunder.

- Vi har valgt af oprette en kundeklub, som er gældende for alle afdelingerne i vores butik. Her giver vi vores loyale kunder, som er medlem af vores kundeklub, en rabat på deres køb, som bliver indsat på en konto på deres medlemskab, som de så senere kan handle for i vores butik. Kundeklubben kan man blive medlem af ved at dukke op i butikken, fortæller Jørgen Højslet.

- Vi oplever, at flere af vores medlemmer i kundeklubben er udefrakommende kunder, som har fået en god oplevelse hos os, og det vil vi gerne bygge videre på.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste