Frederik Østergaard og medtrainee ombord på Thalassa. Privatfoto.
Mennesker

Trainee til Tall Ships Races: Man udvikler sit eget lille samfund

Regnvejr bringer sammen, og med forskellige nationaliteter om bord skabes der et fælles sprog for skibets crew

06. august 2022 kl. 07:21

AALBORG/NØRAGER: Tall Ships Races er i fuld gang! Og selvom vejret i dag er en smule ustabilt, er det bare med at komme afsted og opleve de vilde sejlskibe, der ligger til kaj langs havnefronten ved Aalborg og Nørresundby.

I Det Nordjyske Mediehus har vi sendt en række unge mellem 15 og 25 år afsted som trainees på de mange sejlskibe. En af dem er 21-årige Frederik Østergaard fra Nørager, der har været afsted på det hollandske sejlskib Thalassa fra 1980. Frederik har interviewet en af sine medtrainees, 23-årige Marie Elisabet Strøyberg, der er medicinstuderende og bosiddende i Aalborg.

Læs om hendes dagligdag på skibet og om det helt særlige fællesskab der opstår, når 30 trainees er stuvet sammen på et sejlskib her.

Marie Elisabet Strøyberg ombord på Thalassa. Foto: Frederik Østergaard.

Dagligdagen på vandet med arbejde og uden smartphone

Som trainee har man hver dag to vagter af fire timer sammen med sit faste hold.

- På vagt er man dem, der skal lave alt det praktiske. Vi skal gøre rent på toiletterne på mit hold om morgenen, men så er vi så også dem, der har ansvar for at sætte sejl op og fjerne sejl. Generelt alt det der med sejl, og vi er dem der skal styre og notere alting ned hver time i en logbog.

Mellem vagterne er der tid til at være sociale med de andre trainees, læse en bog eller få en lur.

- På den her måde (med 4 timers vagter i stedet for 8 timers vagter) kan man være social med alle tre hold i stedet for kun sit eget.

- Fra 16 til ved 20-tiden er der aftensmad, som jeg rigtig ofte ender med at spise oppe ved styrehuset, for det ligger lige inden min vagt. Fra 20-24 er jeg på vagt igen, og så kommer jeg i seng omkring kl. 24.15.

Herude i Nordsøen er der ikke noget telefonsignal overhovedet. Hvordan synes du det er?

- Jeg synes faktisk, det er ret rart. Det gør, at man mentalt kobler af. I forhold til at man så laver en masse fysisk, så bliver det stadig nogle afslappende to uger mentalt, hvilket er meget rart. Man behøver ikke have sin telefon på sig hele tiden, idet den vitterligt kun kan bruges som kamera.

Smukt vejr over Nordsøen. Foto: Frederik Østergaard.

Fællesskab bliver til fælles sprog

Hvad har været fedt ved Tall Ships Races indtil videre?

- Det er rigtig mange forskellige mennesker. Jeg har været vant til at snakke meget med folk på min egen alder, og som også læse medicin, og det er på en specifik måde. Her er det bare rigtig mange andre slags mennesker, som både er ældre, en del er yngre, så det er bare en helt anden måde, man taler sammen på. Alle kan lige som være med på det. Det er ret fedt.

Så man finder det, man er fælles om?

- Ja, man finder en fælles måde at kommunikere på. Alle de rigtig dårlige jokes, som alle på en eller anden måde griner af. Man bliver vant til, at man er 30 mennesker - 38 hvis man tæller crew med – som er fanget sammen på et skib. Man udvikler på en eller anden måde et samfund.

Så man udvikler et fælles sprog?

Ja på en eller anden måde. Det er meget sjovt.

Det hollandske skib Thalassa fra 1980. Foto: Frederik Østergaard

Regnvejr har været en socialt hjælpende hånd

- Vejret har været solskin og dejligt – og så pludselig øsregnvejr. Det har været meget i én af grøfterne. Da solen skinnede blæste der heller ikke, og så måtte vi hoppe i vandet. Det var meget fedt! Så har folk ligget og solet sig, og man har siddet udenfor og skåret grøntsager. I regnvejr har man mere bare været meget fællesskabsagtig. I solskin har man gjort lidt, hvad man ville og bevæget sig rundt. Hvorimod at hvis det har regnet, når man har haft sine vagter, så er ALLE udenfor i regnen, og det lever vi med.

Så måske regnen har hjulpet lidt på fællesskabet?

Ja, det tror jeg godt, man kan sige. Men man siger jo også, at uheld bringer sammen, eller noget i den stil. Det har i hvert fald skabt noget fællesskab.

- Jeg glæder mig til at se, hvordan udviklingen i hele vores sociale boble, og især at se den, når vi så kommer tilbage til Aalborg, hvor der lige pludselig kommer andre mennesker ind i billedet. Om det så stadig føles så boble-agtigt. Det har jeg tænkt lidt på, det tror jeg bliver ret interessant. Om det så bliver alle danskerne, der har deres venner og familie og siger hej, og belgierne og hollænderne så er er lidt… hm.

Nyeste