Nannys hobby blev til et virksomhedseventyr

AARS: Det tog mange år og masser af hårdt arbejde, men Nanny Glerups interesse for uld og uldprodukter endte til sidst med at blive noget af et virksomhedseventyr. Navnet Glerups er i dag synonymt med uldsko og -tøfler og er blevet en millionforretning baseret på Nanny Glerups hobby.

Det begyndte så småt i 1978 med et besøg på Herregården Hessel, der for første gang holdt "Fårets dag".

- Dengang var det meget moderne at lave tingene selv. Man bagte, strikkede, hæklede, spandt garn og så videre, faktisk ligesom det er kommet på mode igen. Jeg så et par kvinder, der kartede uld og spandt garn og blev nysgerrig. Da jeg kom hjem til min mand, Ove, sagde jeg, "vi bliver nødt til at have en rok", og det fik jeg så, fortæller Nanny Glerup.

Det ene tog det andet, og efter noget tid blev hun utilfreds med den uld, hun kunne købe i Danmark. Igen blev Ove Glerup inddraget.

- Ulden var ikke spændende nok, så vi importerede en svensk fårerace, der siden er blevet meget almindelig i Danmark. Vi flyttede til Blære for at få plads til fårene og en gårdbutik, hvor vi solgte produkter som pelsskind, garn og filt. Jeg havde taget et filtekursus og var begyndt at lave sko til venner, familie og bekendte, og jeg kunne mærke, at det var det, jeg var mest hooked på, da vi begyndte at tænke på at etablere en egentlig forretning, fortæller Nanny Glerup.

Det var i 1990'erne, da hun var blevet afskediget som idrætslærer på Aars gymnasium, men der skulle gå endnu nogle år, før det for alvor lykkedes.

- Det meste af arbejdet foregik i hånden, og skulle jeg kunne holde til det, følge med efterspørgslen og få en forretning ud af det, var vi nødt til at lave nogle maskiner til det hårde arbejde. Ove var tømrer og tækker og var meget fingersnild, og han konstruerede filtemaskinerne, fortæller Nanny Glerup.
Men en ting var at have produktionsapparatet, en anden var at sælge skoene.

- Vi solgte på det tidspunkt til en række forretninger og havde oparbejdet en kundekreds, der kendte produkterne og vendte trofast tilbage, men det var ikke nok til for alvor at tjene penge. Vi tog 365 kroner for et par sko, og det er svært for folk at forstå, at de skal betale så meget, når man ellers får kastet et par hjemmesko i nakken, fortæller Nanny Glerup.

Til sidst lykkedes det dog, blandt andet ved at flytte produktionen.

- Vi fik i forvejen produceret såler i Rumænien, og vi spurgte dem, om de havde lyst til at overtage hele produktionen, og det ville de vældig gerne, så vi fik flyttet maskinerne og tog derned i tre uger for at oplære dem. Vi videreudviklede på masser af detaljer og lavede flere og flere modeller, og nu sælger vi vores sko til hele verden, siger Nanny Glerup.

Siden er Glerups bare vokset og vokset. Sådan da.

- Under corona, da folk arbejdede hjemme og skulle have noget varmt og komfortabelt at gå i, toppede vi med 450.000 solgte par sko. Men ellers har vi for det meste ligget på 250.000-300.000 par, fortæller Nanny Glerup.

Parret solgte i 2005 virksomheden til sønnen, Jesper Glerup, og dennes kompagnon, Allan Timm, som har ejet og drevet virksomheden siden. Ove Glerup døde for fem år siden, men Nanny Glerup er i en alder af 85 år stadig engageret i Glerups.

- Jeg sidder i bestyrelsen, og så kan jeg ikke helt lade være med at blande mig i designet. Der er altid nogle detaljer, der kan rettes og blive lidt bedre, smiler Nanny Glerup.