Micael har en helt speciel hobby - du gætter aldrig hvilken
AARS: En lidenskab for fotografi parret med lysten til at samle på gamle kameraer har ledt 62-årige Micael Nielsen på sporet af en helt usædvanlig hobby.
Han fotograferer selv, men begyndte så for nogle år siden at samle på kameraer. De købes for eksempel på loppemarkeder eller på onlineauktioner, og en del af dem indeholder film, som ejeren har ladet sidde i.
- Så synes jeg, det kunne være sjovt selv at få filmene fremkaldt. Jeg får dem fremkaldt hos Foto-Lab, Aars. Er der ikke noget på dem, så betaler jeg kun 50 kroner, men er der noget på filmene, så betaler jeg efter, hvor meget der nu er. Så det er ikke store summer, vi taler om. Billederne scanner jeg til jpg-format, så de kan behandles digitalt, og det er der virkelig brug for, fortæller Micael Nielsen.
Grunden til, at der er brug for efterbehandling, er dels, at de tidligere ejere ikke har været specielt dygtige fotografer, dels at gamle celluloidfilm langsomt forfalder, og eftersom de har siddet i kameraerne i årevis, er motiverne ofte lidt udviskede, og der er fejl i farverne.
- Der er desværre uhyggeligt mange nitter imellem - altså film uden noget på. Men det lykkes indimellem, og så kan jeg retouchere dem og rette op på motivet. For eksempel sker det ofte, at dele af billedet er skarpt, men at selve motivet er sløret. Det kan man faktisk rette op på med kunstig intelligens, forklarer Micael Nielsen.
Han har flere gange oplevet, at folk undrer sig over hans hobby.
- Førhen fik jeg filmene fremkaldt hos PhotoCare i Aars, hvor en medarbejder sagde til mig: "Du er vist en lille bandit! Sådan at rende og fremkalde andre folks billeder!” Men det var så helt i orden, da jeg sagde, hvad jeg gjorde med billederne bagefter, og egentlig har folk jo selv leveret kameraerne, og så kan man jo gøre med billederne, som man vil, næsten da, siger Micael Nielsen.
Det sker næsten aldrig, at billederne er interessante for andre end ejerne og dem, der er på billederne.
- Faktisk er det helt almindelige familiebilleder, for eksempel fra familiefester. Så det er ret kedeligt. Det sjove er at prøve at finde ejerne og sende billederne til dem. Vel at mærke de redigerede jpg-billeder. Originalerne regner jeg ikke med, at man vil have, da de tit ligner løgn, siger Micael Nielsen.
Han offentliggør et eller to af billederne på Facebook-siden "Tabt og fundet" eller på på sin egen profil. Via mange delinger lykkes det så indimellem at finde ejerne.
- Jeg har offentliggjort billeder fra omkring 10 film og fundet frem til ejeren i de fleste tilfælde. De seneste film fra to forskellige kameraer viste sig at stamme fra den samme familie, som rummede henholdsvis 12 og 20 billeder. Uanset havde har ejerne selvfølgelig glemt alt om billederne, og jeg har ikke oplevet andet, end at de bliver rigtig glade for at se dem, siger Micael Nielsen, der gør det hele gratis.
Han har nu indsnævret sin samlermani til kun at handle om kameraer med film.
- De var begyndt at fylde lige lovlig meget, så for at begrænse det lidt, køber jeg kun dem med film i. Det er også sjovere, siger han.
Micael Nielsen har også kontakt til forfatterbrødrene Poul Holt Pedersen og Karsten Hvam Pedersen, der blandt andet har skrevet om Regan Vest – Koldkrigsbunkeren ved Rold.
- Af og til downloader og redigerer jeg billeder, de smider på deres Facebook-side fra bunkeren. Det fandt de ud af, så da de spurgte på Messenger, om jeg kunne tænke mig at redigere billeder til deres bøger? Så nu får jeg af og til bunker af billeder, der skal have en tur, så de bliver så pæne som muligt, fortæller Micael Nielsen.
Han har ingen uddannelse, er førtidspensionist og beskyttet medarbejder på Globen i V. Hornum. Ud over at fotografere og lave billedbehandling i sin fritid prøver han at spille klaver, og når vejret tillader radiobølger at rejse langt, kan han godt lide at søge efter udenlandske radiokanaler.
Og hobbyen fortsætter han selvfølgelig med, så længe der er kameraer med gamle film i.