Krigsårgang fejrede skolejubilæum

ØSTER HORNUM: Det er efterhånden et par dage siden skolestart for den halve snes mennesker, der for nylig fejrede skolejubilæum i Øster Hornum. Alle er født, mens Anden Verdenskrig rasede, og de begyndte deres skolegang i 1950, da en ny krig, Koreakrigen, begyndte.

Nu er de i starten af 80'erne, men lysten til at møde gamle kammerater er stadig stor, beretter Gregers Gregersen, der er initiativtager til sammenkomsten.

- Jeg kan godt lide, at vi samles til vores jubilæer, og det gælder i øvrigt også mine garderkammerater. Og så er det dejligt at opleve at blive godt modtaget, når jeg kontakter folk, siger han.

Klassen var senest samlet, da den for tre år siden fejrede 65 års konfirmandjubilæum.

Af de oprindelige 26 elever fra klassen er halvdelen tilbage, og ud af de 13 lykkedes det at samle 10 deltagere.

Billedet er fra 1956, da man flyttede fra den gamle skole til den nye centralskole. Privatfoto

Dagen startede med en rundvisning på den gamle skole i Øster Hornum, der dannede rammen om de første fem års skolegang. Derefter gik turen til den nye skole, der blev taget i brug i 1956.

- Det var ren luksus. Der var sløjdlokale til drengene og husgerningslokale til pigerne. Og vi havde fysiklokale til drengene. Dengang var ligestilling ikke så vigtigt, siger Gregers Gregersen.

Han bor selv i Støvring sammen med hustruen Lis, og de fleste fra klassen er lige som han ikke flyttet ret langt væk.

- En enkelt bor i København, og han mente, det var for langt at køre. Af dem, der deltog, var den, der bor længst væk, fra Viborg. Ellers er det Hobro, Aabybro, Vodskov, fortæller Gregers Gregersen, der selv bor i Øster Hornum.

Efter de omtalte rundvisninger samledes jubilarerne hos ham til spisning, og det hele sluttede kl. 17 efter en god lang dag i gamle kammeraters selskab.

- Det var rigtig hyggeligt. Jeg har selv gode minder fra min skoletid, og ingen af os kunne egentlig komme i tanke om noget, der var rigtig træls. Ikke alle lærere var lige elskede, men der blev kun uddelt få lussinger, og spanskrør har jeg kun hørt om. Det meste foregik i fred og fordragelighed. For eksempel spillede vi fodbold i skolegården og kom jævnligt til at baldre en rude hos en nabo til skolen. Det skete der ikke så meget ved. Læreren sagde, "så ved I, hvad I skal", og så gik vi over og hentede vinduet og fik ruden udskiftet hos tømreren. Næste dag havde alle en krone med i skole, og så var det ude af verden, fortæller Gregers Gregersen.

Han er ikke i tvivl om, at lysten til at mødes igen om fem år, er til stede.

- Og hvis jeg da er i live, skal jeg også nok stå for invitationen, smiler han.