Klumme: Intens træningslejr kan være mange point værd
Martin Pedersen skriver klummer om den aktuelle situation i AaB samt røverhistorier fra fortiden i klubben, hvor han var kendt for at give sig 100 procent i løbet af 134 officielle kampe fra 2002 til 2008.
Når jeg sidder og skriver disse klummer, har jeg i bund og grund kun én tanke i hovedet. 3 point hjemme mod gymnastikforeningen i den første kamp. Vi skal, kan og må vinde den kamp.
Lige nu træner drengene nede i Spanien på den obligatoriske trænings- og ryste sammen tur. Og man kan faktisk ikke understrege nok, hvor meget sådan en tur kan betyde.
Nuvel, man kunne da godt få lange løg af Augus konstante narrestreger eller Bræmers vanvittige snorken. Men måden, man er sammen på, træner på og duellerer mod alverdens eksotiske hold, kan faktisk være mange point værd. Det hele er så intenst. Der er ingen forstyrrelser, og man har kun hinanden.
De fleste spillere nyder og elsker sådan tur. Især dem med børn. Og hvis de siger andet, så lyver de. I 10-14 dage kan man sammen med sine holdkammerater fokusere 100 procent på sit håndværk, på at blive bedre og stærkere individuelt og som hold. At banerne så nogle gange er ringere, end de marker, som jeg spillede på som knægt i Aalborg Øst, gør sgu ikke så meget.
Hamrén har også altid banket mig/os i hovedet om, at man kun skal lade sig påvirke af de ting, man selv kan gøre noget ved. Og banerne i Spanien, Portugal eller Cypern er sgu ikke altid som på billederne. Det er lidt ligesom Tinder. Hvad kan man gøre?
Meldingerne dernede fra er indtil videre positive. Bakiz udtaler hvert fald i Nordjyske, at ærmerne er smøget op. Drengene giver den gas til træning, og humøret og ikke mindst alvoren er vokset. Måske har han læst min sidste klumme?
Jeg kunne nu også godt smadre et par lækre basser i dåsen til træning, men det er i kampene, at vi for alvor skal se, om (løbe)viljen, aggressiviteten og niveauet er hævet. Hamrén udtaler også, at han har flere spillere til hver position at vælge fra, og jeg glæder mig voldsomt til at se, hvem som kæmper sig ind som de første 11 til forårspremieren.
Kommunikationen er også i fokus og er ved at blive skærpet. Godt! Selv Malthe Højholt er begyndt at dirigere. Er han ikke også central midtbanespiller?
Jamen Martin, han er jo ung… Og hvad så? Assistenttræneren Würtz kunne satme godt råbe os op, da han var 18-19 år, hvis vi ikke præsterede. Det er vigtigt – og nødvendigt!
For det skærper og det maksimerer. Sådan skal det være til træning og i kamp, og det virker til alvoren er gået op for drengene. Jeg glæder mig helt vildt til at se det.
Forza de Røde!
