Krøller eller ej - de gør skam en forskel

Krøller eller ej?

De gør faktisk en forskel.

I hvert fald, når man som frisør Lili Jørgensen gerne vil servicere et fast flow af kunder med behov for at få håret permanentet.

Krøllerne vender vi tilbage til.

Lørdag fejrede Lily Jørgensen med sine kunder, at hun for 25 år siden over salon Vi-ka i Adelgade 43.

Faktisk begyndte hun for 41 år siden som 18 årig på efg uddannelsen med det ene mål at gå frisørvejen.

- Min mor var syerske, og som barn fik jeg lov at prøve hendes store skræddersaks. Så jeg mindes ikke, jeg nogensinde villet andet end at være frisør, bemærker jubilaren.

I læretiden klippede hun hos Jette Jensen, der drev Salon Jette på byens hovedstrøg.

For 37 år siden blev Lili Jørgensen så ansat hos den daværende ejer af Vika, barber Flemming Christensen.

Det var i 1980.

Navnet har salonen båret "i mindst 70 år" - omend Vi-ka i sin tid blev grundlagt skråt over for - i hjørnebutikken ud mod Kirketorvet.

Flemming Christensen havde i reglen tre kvinder til at hjælpe med at klippe kunderne - kun mænd.

- Skal vi ikke også tage damer ind, spurgte jeg, som jo havde lært at klippe begge køn.

- Arrhh, damer tager altid længere tid at klippe, lød svaret.

- Dengang som nu kunne mange kvinder faktisk godt lide bare at blive klippet hos en herrefrisør, der som regel er vant til at klippe mere end hos en damefrisør, forklarer Lily Jørgensen.

- Men Vi-Ka dengang i firserne var jo kanongod virksomhed med som regel tre frisører og en barber, der konstant stod og klippede mandlige kunder - uden forudbestilling, medgiver Lily Jørgensen.

Op til sin 60 års fødselsdag stoppede Flemming Christensen og afhændede salonen til Lily Jørgensen - netop i de euforiske dage, hvor Danmark blev europamestre i fodbold.

Selv holdt den nye ejer dog hovedet koldt og ventede et år til halvandet år med at udvide baglokalet og gøre bedre plads til de kvinder, som inden da havde fået en enkelt plads til permanentklipning med brug af krøllejern.

- Herinde i det lille bagrum stod vi tre piger ved vasken og arbejdede med farvning med nogle produkter, som heldigvis er langt bedre og mindre skadelige i dag. Farvestoffer dengang kunne give allergi, mindes Lili Jørgensen.

Hun fastholdt praksis med, at kunderne kunne komme til uden tidsbestilling.

Dog undtaget de to-tre timer lange permanentbehandlinger af kvinder.

Og her er vi så tilbage til de krøller, der vitterligt gør en forskel.

Behovet synes at knytte sig til bestemte generationer af kvinder - dengang fra 40-50 års alderen op opefter - som i sagens natur bliver stedse ældre - og færre.

Nye kunder med samme behov kommer der ikke.

- Det gav sådan et godt flow, når kvinderne med permanentet hår kom med fem til syv ugers mellemrum for skiftevis at få klippet håret eller sat ruller i.

- Men det fænomen er ved at forsvinde. Mange ældre kvinder har i dag supergodt hår, som de bare gerne vil have klippet, og mange yngre mænd foretrækker helt kort hår eller slet intet hår og klipper sig selv eller får andre til det. Maskinklipperen er kommet for at blive, og det betyder jo altså behov for mindre personale end tidligere.

- Ydermere presses vi på priserne af udenlandske frisører her i byen.

- De er skam vældig flinke mennesker, og vi hilser på hinanden.

- Men jeg kan bare ikke konkurrere med klipninger til 100 kroner i en frisørsalon som min, hvor både personalet og jeg er fagligt organiseret, og hvor jeg lønner mit personale over mindstelønnen, ligesom de helt selvfølgeligt får pensionsbidrag, feriepenge og løn under sygdom, konstaterer Lily Jørgensen.

Gennem sit lange frisørliv har hun dagligt glædet sig over mødet med mennesker, hun kender som kender fra Vi-Ka.

- Som frisør skal man kunne lide at snakke med kunderne om løst og fast.

- På den måde bliver jeg efterhånden en del af deres liv og kommer også til at kende deres børn og børnebørn.

- Og jeg kan nærmest ikke gå en tur gennem byen, uden at nogen kommer hen og siger "hej Lily, jeg har lige noget, jeg skal fortælle dig". Det holder jeg meget af, understreger Lily Jørgensen, der lige er fyldt 60 år.

Måske lever den klassiske frisør med plads til både uddannet personale og en elev på lånt tid.

- Jeg vil da gerne tro på at det vender. Men Hobro er noget af en frisørby med vist nok 13 saloner op gennem gågaden.

- Når kunder fortæller, at de skal til en stor fest og derfor gerne vil klippes hos en rigtig frisør i dag, ved jeg, at det kan jeg i længden ikke leve af, sukker Lily Jørgensen.