Håb om 400 nye små drenge og piger årligt

MARIAGERFJORD: 400 små nye drenge og piger om året.

Et babyboom er der ikke ligefrem udsigt til i Mariagerfjord Kommune.

Men tallet 400 rummer dog den positive nyhed, at børnetallet i fjordkommunen stabiliserer sig.

Lars Rold Andersen, talknuser i Mariagerfjord Kommune, spår gerne om fremtiden.

Visitkortet afslører, at hans officielle titel er "chefanalytiker i Mariagerfjord Kommunes center for byråd, personale og strategi".

- Min opgave er at være så neutral som mulig. Jeg er dog mere positiv end Danmarks Statistik, som blot forlænger ud i fremtiden, baseret på udviklingen de foregående fire år. Jeg ser også på, hvilke flyttemønstre der er her i kommunen.

- Krisen i 2009 skabte nogle uheldige flyttemønstre for Mariagerfjord, og der opstod nogle barrierer. Den udvikling er vendt nu. Man kan igen sælge sin bolig i de store byer. Unge er mere risikovillige til at købe hus i en mindre by og pendle til arbejde, siger Lars Rold Andersen.

- Blandt andet på den baggrund forventer jeg, at antallet af fødsler vil stabilisere sig omkring 400 årligt.

Faldende børnetal i Mariager by har den seneste tid trukket overskrifter her i avisen. Lars Rold Andersen tror, at vi har set bunden.

Udviklingen i antal nyfødte i Rosernes By vil rette sig i årene fremover, formoder han.

Han bygger det på, at kvinder i den fødedygtige alder i Mariager ind til videre har fået færre børn, end man kunne forvente.

Antallet af nyfødte i Mariager var i fjor 21. En prognose, som Lars Rold Andersen har udarbejdet, forudser 35 fødsler årligt i Mariager frem mod år 2028.

I øvrigt skal man jo ikke tage det helt bogstaveligt med børnefødsler i Mariager - kvinderne føder som regel på sygehus i Randers eller Aalborg.

Tre områder i Mariagerfjord Kommune kan forvente vækst i antallet af blebørn:

- Vækstområderne er i særlig grad Rosendalskolens børne- og familiedistrikt. På kort sigt også Bymarkskolen i Hobro og på længere sigt Hadsund. I Hadsund er der potentiale for boligbyggeri og tilflytning, hvis der går hul på bylden.

- Hadsund har ikke været så god til at sælge sig selv, og mangler en klar definition på, hvad byen står for.

- Hadsund har jo ellers rigtig meget at byde på: svømmehal, flot skole, nærhed til kyst og ledige byggegrunde.

- Den vil have gavn af at markedsføre sig som en pendlerby med de fire andre kommuner omkring landevej 507, tror Lars Rold Andersen.

I Hadsund forudser han cirka 64 nyfødte pr. år fremover.

Forældre i Hadsunddistriktet fik i fjor i alt 52 babyer.

Rosendalskolens børne- og familiedistrikt blev i fjor beriget med 78 nye verdensborgere.

Kigger man i Lars Rold Andersens krystalkugle, bliver barnevogne et mere og mere almindeligt syn på vejene i Hørby Skoleby og i Hobro Nord.

Antallet af nyfødte i distriktet vil hen over årene vokse til omkring 90.

Et andet Hobrodistrikt, Bymarkskolens, har historisk set oplevet voldsomme udsving i fødselstallet. Yderpunkterne var 102 nyfødte i 2008 og bare 66 året efter, 2009.

I fremtiden må det forventes, at det årlige antal nyfødte under distriktets vinger vil være 80.

Det spiller ind, at mulighederne for nyt boligbyggeri i Bymarkskolens distrikt er begrænsede, forklarer Lars Rold Andersen.

I stationsbyen Arden, hvor kommunen er i gang med at byggemodne 47 skovnære grunde, er der begrundet håb om et halvt hundrede nyfødte årligt.

Sidste år var fødselstallet i Arden 41.

Havbakkeskolens distrikt vil stabilisere sig med 31 nyfødte årligt.

Forældre i Assensdistriktet forventes at kunne barsle med 26 små drenge og piger årligt. I fjor blev der født 20 børn i Assens.

Sammenlægningen af de fire fjordkommuner i 2007 blev akkompagneret af særlig megen barnegråd.

Dengang kom hele 486 børn til verden i fjordkommunen, og det tal er ikke siden overgået.