- Du bliver elsket uanset hvad

REBILD: Måske har de lidt ekstra myrer i bagdelen, måske er de lidt ekstra stille af sig.

Den lille flok teenagere, der en sen eftermiddag har samlet sig på bænkene omkring døbefonten i Skørping Nykirke, er ikke helt som alle andre.

Nu kommer Laura Håkansson ind til dem i sin præstekjole og spørger, om de skal begynde med at tænde lys oppe på alteret.

Det melder Alexandrine Stokholm Jensen og Nadia Horn Vinding sig straks til.

Organist Per Bach har sat sig ved orglet bagest i kirken og begynder at spille stille og roligt.

- Skal vi synge den der så, spørger han og går over til melodien til salmen "Du som gi’r os liv og gør os glade".

Nadia Horn Vinding svarer uden at vende sig om med en tydelig tommelfinger i vejret.

Så tager Laura Håkansson en bog frem og begynder at læse dagens fortælling: Om hvordan Olle fik sin hund fra "Alle vi Børn i Bulderby" af Astrid Lindgren.

Hunden Svip tilhørte egentlig en skomager, som hed Flink, men overhovedet ikke var flink. Han var heller ikke spor flink ved sin hund. Han gav den tæsk og glemte at give den mad, og den var altid grim og ondskabsfuld og knurrede hele tiden.

Men Olle sagde til den, at den var en god hund og tog mad med til den, og en skønne dag knurrede den ikke ad Olle mere. Til sidst købte Olles far Svip til ham.

- Sådan har vi også brug for at blive behandlet, selv om vi gør eller siger noget grimt. Og sådan er det med Gud. Han ser os, selv om vi ikke opfører os godt. Uanset hvordan du opfører dig, kan han godt se, at du er værd at elske, at du er god nok. Og så kan man blive en helt anden på grund af kærlighed, siger Laura Håkansson, mens alle de unge følger hende nøje.

Men nu skal skal de bede Fadervor, og præsten lyser velsignelsen over dem. Og så skal der synges igen.

Det bliver en af de populære fra deres eget lille sanghæfte, Rasmus Seebachs "Tusind farver i mørket".

- Åh, kan vi ikke synge den næste også, spørger Alexandrine Stokholm Jensen, og jo, det kan de godt.

Ikke mindst de to piger synger højt med på "Nangijala", også af Rasmus Seebach.

Det hele har kun varet en lille halv times tid, og så er det ud i sommeraftenen og af sted til St. Økssø, hvor sæsonen sluttes af med picnic.

Marianne Lybech Olesen er mor til en af drengene, Jacob Lybech Christensen, og det var egentlig hende, der fik ideen til den nye ungdomsklub, hvor hun har meldt sig som hjælper.

- Når man går på specialskole, kan det godt være svært at finde et netværk. Det kan blive et meget begrænset netværk, siger hun.

Laura Håkansson har konfirmeret flere af de unge, som blandt andet går på Læringscenter Himmerland, tidligere kendt som Skibstedskolen.

- De bliver så optaget, når Laura fortæller historier. Der er også mening i historierne, og den fanger de. Og de unge slapper af i kirken med sangene og musikken. Mange af os forældre kan måske godt blive lidt forskrækkede over, at det har noget med kirken at gøre, men det skal man ikke være, siger Marianne Lybech Olesen og fortæller, at klubben har lavet mange spændende aktiviteter sammen i årets løb.

De har både prøvet at køre på motorcykler, været i Aalborg Teater og se Ronja Røverdatter, spist på restaurant, været i "fun center" og har spillet lasergames og har haft en aften med brætspil.

Men den lille stund i kirken sætter de unge også pris på.

- Mange af netop disse unge kan godt lide ritualer, og der er stor ro, når vi sidder ved siden af hinanden og alligevel har et fællesskab. Så ved vi alle sammen, at "så kører bussen", siger Laura Håkansson, som til daglig er sognepræst i Skørping, men som en del af sin stilling er præst for børn og unge med særlige behov i hele Rebild Provsti.

- Teenklubben er ikke så meget en bibelgruppe. Men vi omsætter kristendommen og dens budskab. Det handler om livstydning, forklarer Laura Håkansson.