Cheri er julemandens hjælper

De fleste klager over alt for megen julemad, der giver for meget maveflæsk.

De gider egentlig ikke det irriterende gaveræs med trængsel og alarm.

Nogen har alt, flere har for meget, men der findes også mennesker, der ikke har noget som helst, hverken til gaver eller til julemad.

Det kan Cheri Korsgaard på Randersvej i Hobro snakke med om.

For fjerde år i træk organiserer hun gennem Foreningen Cheris Mad Og Julehjælp både julegaver og madhjælp til børn og enlige voksne, der har brug for det.

Det sker via Facebook.

- Kun de, der selv har set bunden, ved hvordan det er at have ingenting, og hvor meget selv en beskeden gave, specielt til jul, kan betyde, siger Cheri Korsgaard.

- Min mor havde ikke nogen uddannelse, og min far var alkoholiker.

- Vi havde ikke meget, men alligevel var mit barndomshjem altid åbent. Mine forældre hjalp andre, hvor de kunne, og vi havde slesvigske børn på sommerferie, fortæller Cheri.

Selv om Cheri Korsgaard påtager sig at være de svages og de udsattes juleredning i Hobro, formåede hun ikke at redde sig selv, da katten diskret havde sluppet en glat tissetår på gulvet.

Hun gled og må fejre jul og nytår på krykker med et overbelastet korsbånd.

Men som postmanden altid sagde i DRs julekalender: (Jule)posten - her julegaverne - skal ud.

- Jeg passer jo også mit arbejde, og julehjælpen lider ingen overlast, forsikrer Cheri.

Det er 10 år siden, Cheris far døde, men det er på mange måder arven efter ham - vel og mærke den uden alkolhol - Cheri løfter.

- Man skal hjælpe, hvis man kan. Og det bedste er at hjælpe direkte, så man kan se, det nytter noget, understreger hun.

At hjælpe andre og give gaver er gave nok for hende.

- Jeg må indrømme, at jeg har utrolig svært ved at modtage gaver. Min mor tjener godt i dag og vil hele tiden gerne give.

- Hun gør det i den allerbedste mening og nok også fordi, der var engang, da hun ikke kunne give os ret meget.

- Men det er altså ikke nemt, indrømmer Cheri, mens hun breder en del af årets julegaver ud på køkkenbordet.

- Det er så dejligt, at folk vil støtte mine projekter, men nok allermest dejligt, at en stor del af dem, der tidligere har fået julehjælp og nu er kommet ovenpå, i år selv har givet pengehjælp eller købt julegaver til børnene.

- Igen er det tydeligt, at de, der selv har prøvet at mangle, er dem, der også ved, hvor meget det betyder at få hjælp, understreger Cheri.

Oprindelig kom hun fra Kolding, boede det meste af sin skoletid i Grenaa, men først i Hobro har hun for alvor følt sig hjemme. Hun er uddannet pædagog og pønser så småt på at skifte sin private dagpleje ud med et job som ansat.

Så kunne der blive tid til, at gemalen fik sin uddannelse gjort færdig.

- Og jeg kunne måske få et barn mere, funderer Cheri, der i forvejen har sønnerne Philip og Zakarias og datteren Stefani.

- Jeg vil helst ikke være politisk, men der er mange ting, der ikke er gode i vores samfund.

- Mange private yder hjælp til udsatte familier i julen, men ikke mange gør noget for enlige.

- Hvis de samtidig er syge, er der ikke langt til et frit fald.

- Det er helt klart mit indtryk, at de syge er blevet endnu mere udsatte.

- Flere end tidligere har ønsket at få mad i stedet for gaver. Det tyder på, at de virkelig er i klemme, tilføjer Cheri.

- At jeg så har sørget for, at de alligevel får julegaver til børnene, er en anden sag og en overraskelse, siger Cheri og tilføjer:

- Jeg er specielt stolt over, at unge mennesker ønsker at hjælpe. At elevrådet på Mariagerfjord Gymnasium støtter mit projekt. Sidste år lavede de det samme i samarbejde med en frikirke i Aalborg, men i år har de valgt at støtte min julehjælp.

Det glæder mig rigtig meget, lyder det fra den kvæstede julehjælper.