Byens verdensberømte Bivogn

Hobros måske mest berømte personlighed ude i den store verden får en central rolle, når Påskeudstillingen Hobro åbner i Det Røde Pakhus påskelørdag 31. marts.

Her afsløres en bronzebuste af Harald "Miehe" Madsen (1890-1949) - bedst kendt som Bi(vognen).

Bronzebusten, som billedkunstneren og skulptøren Michael Sasserson har skabt på bestilling af Påskeudstillingen Hobro, kan du se i Det Røde Pakhus under de tre dages kunstudstilling.

Og inde i en togvogn fragtet til selvsamme lokalitet kan du nonstop se Fy & Bi stumfilmen Vester Vov Vov på et lærred.

Senere i løbet af 2018 vil Harald "Miehe" Madsen på sokkel indtage en varig plads ved det nærliggende Himmerlands Teater ligeledes på Kulturhavnen.

Så sandelig lidt af en event, som det jo hedder på nudansk.

Hyldesten af Bivognen udspringer da også af, hvad man med lidt god vilje kan betegne som 100 året for den berømte stumfilmskuespillers debut på det hvide lærred.

Harald Madsen blev født i Silkeborg, men voksede op i Skibsgade i Hobro, hvor hans far drev skomagerværksted. En tid boede familien også på hjørnet af Lillegade og Vestergade.

Drengen gik i skole i Hostrup Huse, omtrent hvor Nordre Skole siden kom til at ligge.

Skomagermesteren øjnede visse musikalske talenter hos sønnen, men knægten fik sin vilje og blev efter konfirmationen optaget hos familien Miehe, der jo fast opslog vinterkvarter i det ottekantede ridehus i Rold, for dér at udleve sin indre cirkusartist.

Unge Harald lærte trapez, akrobatik, at ride, at klovne og at sno sig som slangemenneske.

Dannede i 1915 klovnetrio med August Miehe og Kristian Rehder og blev nu til en Miehe Madsen.

Han turnerede som varietékunstner og fik sin filmdebut i 1917 hos Mauritz Stiller i Alexander Den Store.

Men det var som klovn hos Cirkus Schumann, at filmproducenten Lau Lauritzen senior fik øje på ham.

Og netop i Harald Miehe Madsen med det stedse bedrøvede blik fandt Lau Lauritzen den helt rigtig Bivogn til sit Fyrtårn - Carl Schenstrøm (1881-1942).

Som Fy & Bi debuterede de i Film, Flirt & Forlovelse fra 1921.

Duoen opnåede snart verdensberømmelse, indspillede sammen 32 stumfilm og inspirerede som umage par de sidenhen berømte Gøg & Gokke - her dog med den tykke som spillets styrmand.

- Men selv om Fyrtårnet fremtræder som den af de to, der bestemmer, så er det faktisk Bivognen med sit rørende og lidt triste udtryk, der tager opmærksomheden, vurderer Niels Reiter, fotokunstner og pensioneret pressefotograf fra Hobro, som er ankermand bag denne markante hyldest af Bivognen.

For et par år siden kontaktede han Michael Sasserson for at spørge, om han kunne være interesseret i at skabe en bronzebuste af den verdensberømte komiker.

- Det var jeg, selv om jeg ikke tidligere har lavet en buste. Men så hørte jeg ikke yderligere, og troede ikke, det blev til noget. Lige indtiI Niels ringede og sagde, at pengene var i hus, fortæller Michael Sasserson.

Niels Reiter havde søgt og fået 67.000 hos Sparekassen Hobro Fonden.

- Ret beset havde jeg satset på 2017, som jo er 100 året for Harald Madsens filmdebut.

- Men det viste sig, at kommunen alligevel ikke var klar på ideen. Heller ikke i den gamle Arden Kommune fik man i fordums tid virkeliggjort ideer om at fejre Bivognen, så nu skulle det være.

- Når vi kan fejre Ingeborg Brams med en buste ved teatret, kan vi vel også gøre det med en komiker, som tilmed blev kendt ude i den ganske verden, fastslår Niels Reiter.

Andre lande kender Fy & Bi som Long & Short (England) - Ole & Axel (USA) - Pat und Patachon (Tyskland m. fl.), Zoro és Huru (Ungarn) - Doublepatte et Patachon (Frankrig) samt - så ærkenorsk: Telegrafstolpen og Tilhengern.

- Jeg har læst to bøger om Bivognen, og under arbejdet kiggede jeg på filmklip med ham på computeren. Livet var ikke det rene klovneri for Harald Miehe Madsen, som var maniodepressiv og endte med at tage sit eget liv.

Derfor har jeg tilstræbt en moden udgave af Bivognen med det vemodige udtryk, vi kender fra filmene, forklarer Michael Sasserson, der også holder åbningstalen i Det Røde Pakhus.

- Jeg har altid elsket det velbevarede havnemiljø, man har i Hobro, og går tit forbi det gamle træskibsværft.

- Så jeg glæder mig virkelig, forsikrer kunstneren.