Byggeriet forventes færdigt i 2023. 
Livet her

40 arkitekttegnede boliger står snart klar i Støvring

Byggeriet markerer afslutningen af byggerier på Kronhjorten gennem flere år 

08. september 2022 kl. 13:35

Der er godt gang i byggeriet i området ved Støvring Ådale. Snart bliver der sat sidste hånd på værket på Kronhjorten, når 40 nye arkitekttegnede lejeboliger står klar i foråret 2023. 

Byggeriet markerer nemlig afslutningen af en række byggerier på vejen gennem flere år i form af villaer, rækkehuse, lejligheder, børnehave og demenshjem.

Som et tegn på at de sidste byggeplaner skrider fremad, kunne man onsdag den 7. september holde rejsegilde. 

De 40 nye lejeboliger bliver i størrelserne 92 og 128 kvadratmeter. De er tegnet af arkitektfirmaet Bjørk og Maigaaard og opføres i totalentreprise af Lars Pedersen & Søn A/S. Bygherre er kronhjorten IV ApS.

Boligerne er fordelt på fire blokke i to etager, der alle får lift til første sal. De vil være med svalegang og store altaner vendt mod syd.

Se også
Nu får Støvring sit sundhedshus

Støvring Ådale er en bydel i rivende udvikling. For nylig blev der taget første spadestik til et nyt sundhedshus og flere boliger skyder op. 

Udlejningen af boligerne på Kronhjorten vil begynde i november 2022 og varetages af RT-Ejendomme ApS.

Her ses en visualisering af de færdigbyggede boliger. 
Annonceret indhold

Nyeste