Seneste nyt
Billede beskrivelse

Sneglehuset dannede ramme om festival for hele familien

13. september 2026 kl. 13.02

LØGSTØR: Sneglehuset holdt torsdag den 10. september en vellykket festival efter lukketid med stor opbakning fra både børn og forældre.

Det oplyser Sneglehuset i en pressemeddelelse.

Kl. 17 åbnede dørene til årets festival. Forældrene blev fra start budt indenfor i institutionens fællesrum til forældremøde, mens børn fra Sneglehusets vuggestue og børnehave samt deres søskende blev på legepladsen.

Her kunne børnene besøge forskellige boder med blandt andet diskotek, slushice, popcorn og tatoveringer. Der var selvfølgelig også god tid til hygge og leg.

Billede beskrivelse

Da forældrene var færdige med valg til bestyrelsen og den øvrige ”kedelige” voksensnak, sluttede de sig til festivalen. Her fortsatte aftenen med stor fællesspisning og rigtig mange pizzaer.

Efter nogle hyggelige timer sluttede festivalen kl. 19 – lige til sengetid.

Festivalen blev en stor succes med flot deltagelse af 89 forældre og 70 børn.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste