Seneste nyt
Billede beskrivelse

Garn, stof og kreative idéer samles til stor hobbyweekend

16. september 2026 kl. 06.00

AARS: Kreativ Hobby Weekend vender tilbage til Messecenter Vesthimmerland i Aars den 19.-20. september 2026. Denne gang med rekordmange udstillere og 106 stande fordelt på to haller.

Det skriver Messecenter Vesthimmerland i en pressemeddelelse.

I 2025 kunne Kreativ Hobby Weekend fejre 10-års jubilæum, og igen i år bliver der mulighed for at gå på opdagelse blandt et stort udvalg af kreative hobbyer, materialer og færdige produkter.

De 106 stande byder blandt andet på garn, stof, papir, perler, glas, keramik, kort og scrap, trækunst, tråd og knapper. 

Der er dermed noget for besøgende med interesse for blandt andet scrapbooking, strik, hækling, papirklip, syning, kort- og smykkefremstilling.

Billede beskrivelse

Messen henvender sig ikke kun til dem, der selv arbejder med kreative projekter. Flere udstillere medbringer også færdige og unikke produkter, som de besøgende kan købe med hjem.

- Vi er utrolig glade for den store opbakning fra udstillerne. Det betyder, at publikum får en helt unik oplevelse – med alt det kreative samlet ét sted, fortæller Marianne Poulsen fra Messecenter Vesthimmerland.

Et kreativt frirum

Kreativ Hobby Weekend sætter også fokus på håndarbejde og hobby som et frirum i hverdagen. 

Her kan de besøgende møde andre med interesse for kreative aktiviteter og hente inspiration til egne projekter.

Messen giver mulighed for at finde materialer og inspiration til efterårets kreative sysler. 

De besøgende kan blandt andet hente idéer til strik, personlige kort og andre kreative projekter, deltage i workshops og prøve nye teknikker.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste