Vesthimmerland helt i top med nedrivning af forfaldne huse

VESTHIMMERLAND: En målrettet indsats for at få fjernet forfaldne ejendomme har gennem årene bragt Vesthimmerlands Kommune op blandt de kommuner i Danmark, der har revet flest af de såkaldte øjebæer ned.

- Vi har fået revet omkring 300 ejendomme ned og ligger i top tre eller i hvert fald i top fem, vurderer borgmester Per Bach Laursen (V).

Processen begyndte allerede før kommunesammenlægningen i den daværende Aars Kommune, som var presset af den berygtede Låsby-Svendsen, der systematisk opkøbte huse til udlejning uden at vedligeholde dem. 

Resultatet var, at de ofte blev udlejet til ressourcesvage familier.

- Og ikke fordi man ikke har ret til en bolig. Det har alle, men vi har et ansvar for, at det sker under ordnede forhold, og det var bestemt ikke tilfældet med Låsby-Svendsen.

- Derfor begyndte Aars Kommune med daværende borgmester Per Nørgaard i spidsen at opkøbe ejendomme, endnu inden lovgrundlaget var på plads, og man måtte så tage nogle opgør efterfølgende, men det lykkedes, fortæller Per Bach Laursen.

Lovgivningen endte med at gå kommunernes vej, og der blev etableret den såkaldte nedrivningspulje, som Vesthimmerland altså siden har benyttet til grænsen og lidt til.

- I takt med at andre kommuner er holdt op med at opkøbe ejendomme med henblik på nedrivning, har vi bedt dem om at få lov til at overføre deres andel til os, og det har vi haft held med. Derfor kører vi videre med uformindsket styrke, selvom den samlede pulje er reduceret, siger Per Bach Laursen.

Indsatsen har hidtil koncentreret sig om landsbyerne, hvor de tomme grunde i langt de fleste tilfælde har efterladt huller i bybilledet.

- Vi har i nogle tilfælde været heldige, at naboerne ville overtage grundene og dermed få større haver, men interessen for at bygge nyt i de små byer er meget lille. Men indsatsen har alligevel en positiv effekt. Indtrykket af byer med dårligt vedligeholdte ejendomme øger i hvert fald ikke trivslen eller lysten til at flytte til, siger Per Bach Laursen.

De større byer

Netop nu er man ved at inddrage de større byer, Aalestrup, Farsø og Løgstør.

- Grænsen for puljemidlerne går ved 4000 indbyggere, og da der er problemer i alle tre byer, begynder vi at tage dem med. Det betyder ikke, at vi holder op i de små byer, men det er tyndet ud i de kondemneringsmodne ejendomme, og behovet er ikke så stort længere. 

- Når vi tager fat på de tre byer, håber vi, at vi kan undgå at efterlade huller i bykernen og i stedet bruge nedrivning som afsæt til fornyet udvikling. Hvis vi tømmer bymidterne, dræber vi noget af aktiviteten. Det kunne være en opgave for unge eller i hvert fald kreative arkitekter at finde ud af, hvordan vi undgår det, siger Per Bach Laursen.

Nedrivningspuljen blev etableret i 2010 og har ændret sig gennem årene, både med hensyn til størrelsen og antallet af støtteberettigede kommuner. 

Det er ikke længere en selvstændig pulje, men er en del af område- og byfornyelsespuljen. 

Den dækker 60 procent af omkostningerne til indkøb og nedrivning, mens kommunen bidrager med 40 procent, hvoraf 35 procent kan lånefinansieres, mens de sidste fem procent tages af kassen.

- Udgiften er generelt steget hen over årene, primært fordi der er øgede krav til bæredygtig bortskaffelse af byggeaffald, og det kan kun godkendte leverandører leve op til. Det koster noget mere, men vi mener, at det er pengene værd, siger Per Bach Laursen.