Seneste nyt
Billede beskrivelse

Kommunen sætter fokus på mænds sundhed

28. maj 2026 kl. 11.01

FREDERIKSHAVN: I anledning af Mænds Sundhedsuge inviterer Frederikshavn Kommune mænd i alle aldre til en eftermiddag med inspiration, aktiviteter og fællesskab.

Onsdag 10. juni klokken 16-18 er der et uformelt arrangement i Frivilligcenter Frederikshavn, Danmarksgade 12. Her er der fokus på trivsel, sundhed og sociale fællesskaber.

Deltagerne kan høre om lokale aktiviteter og tilbud. De kan også møde forebyggende medarbejdere, Sundhedscenteret, Aktivitetscenteret, Frivilligcenteret og lokale foreninger.

Måske kan eftermiddagen åbne døren til et nyt fællesskab eller en ny interesse.

Arrangementet er for mænd i alle aldre og livssituationer.

Der vil være let forplejning, og deltagerne er velkomne til at tage en ven, nabo eller kollega med.

Tilmelding skal ske senest onsdag 3. juni.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste