Billede beskrivelse

Lokal restaurant lancerer haveklub

15. januar 2026 kl. 06.00

FREDERIKSHAVN: Rene råvarer har altid været en del af restauranten Essens Gaardens koncept.

Køkkenhaven ved restauranten på Hestvangvej udenfor Frederikshavn leverer råvarer direkte til gæsternes tallerkner, og der har altid været stor interesse for havevandringer i området.

Nu tager Essens Gaarden skridtet videre og lancerer en decideret haveklub. Det skriver de i en pressemeddelelse. Foreningen Køkkenhavens Venner vil formidle både glæde og viden om havebrug og mad med fokus på grøntsager.

- Det har været meget inspirerende at tale med vores gæster og både høre og se deres begejstring for vores smukke sted. Derfor har vi lavet foreningen. Der er mange, som gerne vil mere ud i naturen, siger Mette Tolstrup Sørensen, der er daglig leder af Køkkenhavens Venner.

Der skal også være fokus på glæden ved naturen. Det skal ske gennem kreative aktiviteter, havevandringer og sangaftener ved lejrbålet.

- Vi glæder os meget til at komme i gang og se, hvad medlemmerne vil være med til at udvikle foreningen til, siger Jamie Voldby, der fungerer som formand for Køkkenhavens Venner.

Tirsdag 20. januar inviteres der i samarbejde med Essens Gaarden til Åben Aften. Her kan man høre mere om foreningens planer og aktiviteter. Der er også fællesspisning.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste