Seneste nyt
Billede beskrivelse

Foreninger og frivillighed bliver hyldest til et spektakulært show

09. september 2025 kl. 19.17

FREDERIKSHAVN: Nord Awards er en hyldest til foreningslivet og fællesskabet og årets nomineringsfest afholdes i Arena Nord fredag den 12. september.

Nord Awards er stiftet i et samarbejde mellem Frederikshavn Kommune, Arena Nord, Idrætssamvirket, Sparekassen Danmark og Nordjyske Bank. 

Formålet er at skabe nogle festlige rammer og invitere til en aften med fest og glæde og show for at sige tak til de mange frivillige, som lægger en kæmpe indsats i foreningerne i lokalområdet i det daglige.

Udover takken er der også nogle foreninger, som er nominerede til en af følgende priser, som overrækkes af de stiftende parter af Nord Awards.

Her er priserne

Pris 1: Årets forening. Værdicheck á 10.000 kr., som overrækkes af Sparekassen Danmark
Pris 2: Årets Frivillige Indsats. Værdicheck á 10.000 kr., som overrækkes af Nordjyske Bank
Pris 3: Årets Holdpræstation. Værdicheck á 5.000 kr., som overrækkes af Idrætssamvirket
Pris 4: Årets IP’er (Individuelle præstation). Værdicheck á 5.000 kr., som overrækkes af Idrætssamvirket
Pris 5: Årets Ungeleder. Værdicheck á 2.500 kr., som overrækkes af DGI

Deltagerne kan se frem til en spændende prisuddeling foretaget af værterne Anders og Matilde, comedy med Anders Wortmann og musikalske indslag fra de unge lokale upcoming bands Myli og Ækvator fra Frederikshavn samt L.I.G.A.

Festen er skabt til alle, der har tilknytning til foreningslivet, og alle er velkomne til at deltage. 

Det bliver en aften fyldt med sceneshow, musik, forskellige indslag, fællesskab på tværs af byer og ikke mindst en hyldest af frivilligheden og foreningerne. Aftenen sluttes af i Arena Nords foyer, som vil være særligt pyntet og klar til 3-halvleg.

Med din billet opnår du gratis transport til og fra Nord Awards med Nordjyllands Trafikselskab.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste